23948sdkhjf

Udflagning kan ikke undgås ? men mindskes

En af følgerne af globaliseringen, som betyder de økonomiske landegrænsers nedbrydning og videreførelse af arbejdets specialisering er, at danske transportvirksomheder etablerer sig i udlandet, - eller med et negativt ladet ord ?udflager? -, blandt andet for at profitere af den noget billigere arbejdsløn og andre økonomiske fordele. Udflagningen er efter manges mening med til at spænde ben for det danske transporterhvervs fremtid. Udflagningen påvirker danske arbejdspladser negativt, og dermed Danmark generelt, der på transporterhvervet må se sig overhalet af andre internationalt stærke transportudbyderlande. Derfor er der i øjeblikket stor interesse for initiativer, der kan bremse ? eller helt stoppe ? udflagningen, og mange fortalere for, at uddannelse og forskning kunne være nøgleordene.

Men er dansk transportforskning tilstrækkeligt praktisk orienteret og uddannelsesforløbene langt nok fremme, til at det gør en forskel?

Professor, dr.techn. Oli B.G. Madsen Center for Trafik og Transport, DTU, siger:

- Det er klart, at nogen udflagning vil ikke kunne undgås, men dygtige og veluddannede medarbejdere i transportbranchen kombineret med avanceret transportudstyr, gode planlægningsmetoder og understøttet af effektiv transportforskning, der er i front på verdensplan, vil gøre det muligt for dansk transport også at hævde sig fremover og dermed mindske udflagningen.

- Der er ingen tvivl om, at globaliseringen vil ændre mange ting. Transportørerne fusionerer i større og større enheder. De får kontrol over store sammenhængende forsyningskæder, hvilket giver dem mulighed for at indføre bedre planlægningssystemer, uddanne medarbejderne bedre og have teknisk bedre udstyrede transportmidler. Disse transportører, som kan være danske, vil arbejde globalt, men kan sagtens styres fra Danmark.

Transport er billig

På samme måde vil produktionsfirmaerne også fusionere til meget store enheder, som vil lægge produktionen, hvor det er billigst og/eller politisk mest hensigtsmæssigt. Eksempelvis stiger Kinas produktion kraftigt lige nu. De store produktionsfirmaer vil også reducere antal lagre og forsyningsdepoter. Dette og den flyttede produktion medfører et større transportbehov. På lidt længere sigt vil globaliseringen dog også bevirke, at lønninger, krav til miljø og sikkerhed harmoniseres mere. Derved vil presset fra de ?billige? lande aftage.

- Den forøgede transportmængde vil lægge et stort pres på den infrastruktur, som man for eksempel har i Europa. Lande og sammenslutninger af lande, som for eksempel EU, vil arbejde på at formindske transporten samt omlægge den til andre transportformer. Også forureningsaspekterne vil presse i denne retning. Transport er i dag meget billig, og den vil med højere brændstofpriser og eventuelt højere kilometerafgifter blive meget dyrere. Måske så dyr, at man igen vil overveje at producere mere lokalt!

Dansk kvalitetstransport

Jeg mener, at dygtige og veluddannede medarbejdere i transportbranchen kombineret med avanceret transportudstyr og understøttet af effektiv transportforskning, der er i front på verdensplan, samt harmoniseringen landene imellem og forventede højere transportpriser vil gøre det muligt for dansk transport at hævde sig fremover.

- Danmark har en relativt stor flåde af moderne lastbiler udstyret med ny teknologi. Dette vil være en fordel i forbindelse med det jeg vil benævne som ?kvalitetstransporter?, det vil sige transporter, hvor man eksempelvis transporterer sikkert, til tiden, uden fejl og overholdende alle krav til temperatur, rystelser, miljø, kørsels- og arbejdstidsregler mm.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079