Op til præmieredatoen for den tyske maut, 1. januar 2005, kunne det være på sin plads at referere fra en nylig norsk undersøgelse af befolkningens holdning til vejafgifter. Undersøgelsen er gennemført af to forskere ved det norske ?Vegdirektorat? og omfatter til forskel fra den tyske maut de såkaldte bompenge, der i Norge opkræves for alle køretøjer i specifikke snit/strækninger til konkrete infrastrukturudbygninger.

I Norge har finansieringen af vejprojekter ved hjælp af bompenge været praktiseret i mere end 60 år, med en betydelig øgning inden for de sidste 15-20 år. I dag udgør bompengene således ca. 35 procent af de totale vejinvesteringer, en andel der forventes øget i de kommende år. Bl.a. af den årsag var det interessant at undersøge trafikanternes holdning til bompenge som finansieringsform.

Undersøgelsen blev gennemført som postkortinterview for fem vejprojekter, der var finansieret gennem bompenge. Der var tale om et projekt, der endnu var i planlægningsfasen, to hvor vejudbygningen var i gang, og hvor der blev opkrævet bompenge samt endelig to afsluttede projekter, hvor opkrævningen af bompenge var ophørt. Svarprocenten var i gennemsnit 40 procent på de enkelte projekter, hvilket er rimeligt tilfredsstillende for denne type projekter.

Hovedkonklusionen af undersøgelsen blev, at flertallet af trafikanterne har en negativ holdning til bompenge som finansierings-form. Der var dog betydelige variationer afhængig af, hvor langt man var med de enkelte projekter. Over for de projekter der endnu var i planlægningsfasen, og hvor der derfor endnu ikke blev opkrævet bompenge, havde næsten 90 pct. af respondenterne en negativ holdning til bompenge, mens den negative andel faldt til mellem 81 og 86 pct. ved projekter, hvor udbygning var i gang. I de to projekter, der var afsluttet, og hvor opkrævning af bompenge var ophørt, var den negative andel faldet til 68 pct. i det ene tilfælde, mens kun 25 pct. var negative over for det sidste projekt.

I dette sidste tilfælde var der imidlertid tale om et vej- broprojekt, der afløste en færgeforbindelse over en fjord. Da opkrævning af bompenge i dette tilfælde bortfaldt, efter at projektet var fuldt finansieret, slap man også for at betale den tidligere billetpris på færgen. Man havde således gennem bompenge fået en betydeligt bedre og mere smidig infrastruktur, og samtidig slap man efter en periode for betaling for benyttelse heraf.

Andre væsentlige konklusioner i undersøgelsen var, at dårlig information øger den negative holdning til bompengefinansiering af infrastrukturprojekter. Der er derfor behov for øget og intensiv information om hensigten med opkrævning af bompenge til finansiering af infrastrukturprojekter. Denne information skal også indeholde oplysninger om mulige alternativer til bompenge-finansiering og fordele og ulemper ved sådanne alternativer.

Er det rigtigt, som mange har spået, og som man f.eks. i Norge har erkendt, at bompengefinansiering i fremtiden skal dække større og større dele af infrastrukturudbygningen, bliver der behov for massive informationskampagner. Men planlæggere skal måske også lægge sig på sinde, at der er færre negative trafikanter, når der er sammenhæng mellem opkrævning og projekt, det vil sige, at opkrævning af bompenge bør ophøre, når finansieringen af det konkrete projekt er afsluttet.

-----