Vognmænd risikerer moms- og skattesmæk
Baggrunden er, at flere danske vognmænd tilsyneladende benytter sig af ansættelsesforhold, der strider mod både godskørselslovgivningen og overenskomsten på transportområdet. I stedet for at ansætte chaufførerne i virksomheden, lader de som om, chaufføren er en selvstændig undervognmand, der bliver aflønnet ved at sende vognmanden en faktura. Derved undgår man en skatteindbetaling, og vognmanden kan tilmed trække momsen fra i virksomhedens regnskab. Men fidusen strider mod gældende lovgivning, forklarer advokat i Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, André Rouvillain.
- Problemet er, at den chauffør der bliver hyret som ?undervognmand?, ikke har den lovpligtige godskørselstilladelse, siger han og nævner eksempler på vognmandsvirksomheder, der på basis af blot et halvt års ansættelse har fået et moms- og skattesmæk på mere end 60.000 kroner.
-----