Nye 4-tons trucks fra Jungheinrich
Jungheinrich har introduceret en ny serie 4-tons diesel- og gastruck DFG/TFG 425-435, der ud over at følge navnesystemet fra den tyske truckfabriks el-trucks også byder på Jungheinrichs velkendte kombination af robust konstruktion og kvalitet i store og små detaljer.
Motortruck-modellerne i serie 4 er allerede ude på det tyske marked, og de leveres i Danmark efter nytår.
DFG 425-435 ? der har en løfteevne op til 3,5 tons ? drives af en 3,3 liters dieselmotor, der udmærker sig ved meget højt moment allerede ved lave omdrejninger. Kombineret med det hydrodynamiske drevsystem giver det brugeren et kraftfuldt værktøj i hverdagen.
Hele motorblokken er ophængt i fritsvævende ramme og koblingen mellem motor og drivaksel er også fleksibel, hvilket sikrer et meget lavt vibrationsniveau i chassis og cockpit.
PartikelfiltreMotoren lever naturligvis op til de gældende Euro-normer og mere til. Ønsker kunden det kan emissionerne reduceres yderligere ved montering af partikelfiltre, der kan mindske udledningen af sodpartikler med 95 procent.
TFG-seriens gasdrevne motor er en anden vej til mere miljøvenlig drift. Her yder en 2,5 liters gas-motor tilsvarende et højt drejningsmoment ved lave omdrejninger. Samtidig er motoren angiveligt meget støjsvag. TFG-serien kan leveres med 3-vejs katalysator, der bringer de i forvejen lave emissioner helt i bund.
StabilitetJungheinrich fremhæver selv truck-seriens indbyggede stabilitet, der ligger i konstruktionen med stor hjulafstand og sporvidde, højt styrende styreaksel og et lavt tyngdepunkt.
Jungheinrich har også forbedret det i forvejen ergonomisk avancerede cockpit.
-----