Tysk kansler afviser opsplitning af jernbane
Forbundskansler Schrøder går imod EU’s anbefalinger om opdeling af banenettet og togdriften.
Tysklands socialdemokratiske forbundskansler Gerhard Schrøder er imod en opsplitning af Deutsche Bahn efter dansk model, men ønsker ved en privatisering at bevare ansvaret for driften af skinnenettet og togdriften i et selskab
Privatisering af statslige jernbaneselskaber i Europa, har i næsten alle tilfælde resulteret i en opsplitning, hvor ansvaret for skinnenettet lægges hos et offentligt ejet driftsselskab, mens selve togdriften overgår til et offentligt/privatejet aktieselskab.
Det anses nemlig for noget nært umuligt, at skabe en rentabel forretning, der kan tiltrække private investorer, hvis byrden for drift og vedligeholdelse – for slet ikke at tale om udbygning – af skinnenettet, skal pålægges driften af passager- og godstog.
EU anbefaler en opsplitning og har fastsat retningslinier for de takster, som togoperatørerne skal betale til netselskabet.
- Hvordan vi indretter os i Tyskland er vores sag, udtalte Gerhard Schrøder på en konference, der var arrangeret af jernbaneorganisationen Transnet.
-----