Den ultimative kranbil
Et langsigtet projekt med en terrængående kranbil med mandskabskurv er kommet er nu tilendebragt. Vi har mødt kranbilen i sit naturlige terræn
Allerede i 1998 talte man hos Vestjyske Net Service A/S om at prøve en anden løsning end de hidtidige med lastbilmonterede kraner.
Og med det store overordnede højspændingsnet, som Vestjyske Net A/S har i det vestjy-ske, dækkende fra Gredstedbro i syd til og med Sydthy og Mors i nord svarende til 7.700 km2, har man ofte behov for at kunne komme ud til masterne og lave servicearbejde oppe i luften.
Linieassistent Peter Svendsen, fra Vestjyske Net Service A/S, der er et helejet dattersel-skab til Vestjyske Net A/S, fortæller således, at man efter lang tids research fandt ud af at kranvognen skulle være en lastbil med træk på fire aksler og med terrængående hjul, så man stort set kunne køre overalt.
Imidlertid strandede projektet i en periode, fordi man ikke umiddelbart kunne få fat i den ønskede hjultype. Kranen skulle også helst være større og kunne nå længere med mand-skabskurven end de kraner, man i forvejen rådede over.
I mellemtiden dukkede Højbjerg Maskinfabriks nye Odin og Thor kraner op på markedet, så man nu kunne få en voksen HMFkran, der kunne nå langt med en mandskabskurv.
Man endte med at anskaffe sig en Mercedes Actros - i en noget usædvanlig model.
Den er fireakslet og har træk på alle hjul og er udstyret med to sæt singlehjul, leveret af Nordisk Dæk Import A-S i Brørup. Et sæt i størrelsen 445/65 22,5 til kørsel på offentlig vej og et bredt sæt skovhjul til kørsel i terræn.
Der er tale om otte brede fælge med Nokian skovdæk i størrelsen 700/45 x 22,5, som nok skal få vognen til at stå fast ude i terrænet. Det blev demonstreret forleden ude på en mark ved Ansager og lidt senere i en nærliggende grusgrav, hvor man lod Actrosen få lov til at køre lidt op i terrænet. Med de brede skovhjul æder Actrosen sig bare op igennem grus-dyngerne.
Også smalle hjulActroschassiset er leveret af aut. Mercedes-Benz forhandler P. Christensen A/S i Kolding, hvor salgschef Jørgen Andersen har forestået salget. Lastbilen er af typen 4146 AK 8x8 med EPS gearskifte, navreduktion i alle aksler og en akselafstand på 4650 mm. Udstyret omfatter bl.a. mellemlangt førerhus, klimaanlæg, vandoliefyr og lædersæder.
Actrosen er synet som sættevognstrækker til synsfri sammenkobling, som forvogn med aftageligt lad og som blokvognstrækker. Med de "smalle" hjul er det tilladte akseltryk 9 ton pr. aksel. Opbygningen består af en HMF kranunderramme, der er en hjælperamme, som principielt monteres som et tip eller hejs, dvs. der ikke har været nogen "afklædning" af chassiset for at forstærke det.
Hjælperammen er forkrøbbet i bagenden så sættevognsskamlen ikke fik en for høj place-ring, og den bagerste støttebensbom har fat i hjælperammen, så lastbilen fungerer som kontravægt.
Selve kranen er en HMF ODIN kran af typen OK6 med HMF Fly-jiib type 1200 K6. Kra-nens løftemoment er på 52,4 tm, og kranen har takket være det optimerede armsystem en lodret rækkevidde med kurv på 34,5 meter.
Fra kranens specifikationer skal bl.a. nævnes: 15 gr. negativ knæk på udskudsarm og 19 gr. negativ knæk på flyjiib, HMFs unikke dobbelt EVS-system, der bl.a. er krævet på grund af godkendelse til løft med mandskabskurv. Scanreco-fjernstyring med HMF-infocenter, som bl.a. kan oplyse om den procentvise belastning på både hovedkran og jib, samt vise olietemperatur i det hydrauliske system og vægten af det pågældende emne, når der er monteret vejecelle, årsag til kranstop, batteristand etc.
På de bagerste støtteben er der monteret slangeruller, så slangerne ikke hænger i store buer, når støttebenene er trukket helt ind.
Har 75 enhederVestjyske Net Service A/S havde i forvejen et lille lad, som har fået monteret nye sider m.v.. Dette lad er monteret i fire snaplåse, så det let kan løftes af med kranen.
Til den nye Actros har Vestjyske Net også en 12m tre-akslet Broshuis dobbelt udtræks-sættevogn med hydraulisk styring på alle aksler, der kan trækkes ud til 22,35 m, og som i sammenskubbet stand lige netop kan holde sig inden for de lovlige 16,5 meters totallæng-de, der er gældende for registrerede vogntog.
Fra Højbjergs side er alt stål metalliseret inden montering, og kranen er solgt af Stig An-dersen, der er tilknyttet Rødekroafdelingen ved Højbjerg Maskinfabrik A/S.
Vestjyske Net Service A/S råder over køretøjer i alle afskygninger omfattende person- og varevogne med trailere, traktorer med tilhørende vogne, gravemaskiner, lastbiler med på-hængsvogne og sættevogne - i alt 75 enheder hvoraf seks stk. er udstyret med kraner.
-----