23948sdkhjf

Perlerække af logistikeksperter

Det er en i dansk transportsammenhæng usædvanligt interessant talerrække, der fylder konference-skemaet, når dørene går op til Intermodal Transport & Logitics 2004 i Bella Center i København 2. november. Det er første gang den internationale logistikmesse, der afholdes for 20. gang, afholdes på dansk grund. Men netop ITL?s internationale status betyder også globale sværvægtere på talerstolen.

Konferencen på åbningsdagen har fokus på intermodalitet. En enkelt dansker har fået plads på listen. Det er LEGO?s direktør for global distribution Jørgen Eeg Sørensen, der vil fortælle om opbygningen af en intermodal strategi på et globalt marked.

Inden frokost vil Dr. André Zeug, der er bestyrelsesmedlem i Stinnes AG, præsentere nye koncepter i intermodale transportkæder. Giuliano Alberghini, der er senior konsulent i Eurocombi, Rerrovie, Nord Cargo Group, taler om short sea shippings rolle i det intermodale mix.

Det politiske perspektiv præsenteres af Mark Major, der er leder af EU-Kommissionens DG-TREN projekter. Mark Major forventes blandt andet at give en opdatering omkring Kommissionens politiker på området, der vil være afgørende for en effektiv udvidelse af intermodale transportløsninger ? især, når det gælder om at fjerne de strukturelle problemer og flaskehalse mellem medlemslandene.

Formiddagens program afsluttes med en paneldebat, hvor foredragsholderne svarer på spørgsmål.

Security

Praktisk taget alle grene af transportindustrien er blevet berørt af terrorangrebet. Inden for godstransporten har myndighedernes bestræbelser på at forhindre terrorangreb, især fokuseret på containeren som trojansk hest for nye terroranslag.

Derfor er det også naturligt, at konferencen sætter fokus på sikkerhed i den intermodale transportkæde.

Hele eftermiddagen er afsat til sikkerhed. Customs manager Dave Bradbury, Langdon systems indleder til emnet. Generaldirektør Colin Beaumont, BIFA, holder indlæg om styring af en sikker forsyningskæde.

USA?s forståeligt stærke fokus på sikkerheden med oprettelse af et helt nyt stort ministerium US Homeland Security og indførelse af en lang række skrappe tiltag, herunder omkring skibe og containere, har reelt været styrende for de nye globale sikkerhedskrav. Med USA som verdens største importmarked, har ingen i branchen har kunnet sidde udviklingen overhørig.

Advokat Edward S. Grenville, Nossaman, Guthner, Knox & Elliot, giver et overblik over de juridiske konsekvenser af USA?s markante fokus på sikkerheden med oprettelsen af US Homeland Security og de skrappe sikkerhedstiltag, der er fulgt med.

Henry F. White Jnr, der er formand for Institute of International Container Lessors, giver leasingsselskabernes syn på problematikken.

Også her afsluttes emnet med en paneldebat, inden ITL flytter til Københavns Rådhus, hvor prisuddelingen af Intermodal Awards 2004 finder sted.

Intermodal Transport & Logistics 2004 byder som messe også på udstillere inden for praktisk taget alle aspekter af container industrien, fra materielleverandører over finansiering til brugere.

3. november afholdes en ny konference, hvor der er fokus på kølekæden. Begge konferencer kombineres med workshops, hvor deltagerne har mulighed for at udveksle praktiske erfaringer i et mere intimt miljø.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094