Stena Line vandt i forrige uge en principiel afgørelse fra EU-Kommissionen, der rækker langt ud over færgerederiets egen sag om import af fisk fra Norge.

Kommissionens afgørelse er ret enestående, fordi det ikke kun er Stena Line, der fritages for toldforpligtelsen. Også andre speditører og importører, der har importeret fisk fra Norge på tilsvarende vilkår, fritages i den juridisk meget brede afgørelse fra Kommissionen.

Stena Lines sejr kom efter en omfattende og meget grundig dokumentation fra revisionsfirmaet KPMG og advokatfirmaet KromanReumert, der har arbejdet på sagen siden foråret 2001.

Hos KPMG vurderer man, at afgørelsen alene i Danmark betyder at importører og speditører fritages for mere end otte mio. kroner.

- Kommissionens bemyndigelse er ret omfattende. Vi har kendskab til en lang række andre danske speditører og importører, som har afventet en afgørelse i Stena Lines sag. De kan med afgørelsen få godtgørelse eller fritagelse for toldkravet, hvis deres sager svarer til Stena Lines, siger taxmanager Anne-Mette Høiriis, KPMG.

KPMG og KromanReumert kom ind i sagen, da de to virksomheder blev del af en taskforce, som Danske Speditører nedsatte, da en række danske speditionsvirksomheder blev mødt med toldkrav i starten af 2002.

Da sagerne om import af norske fisk ? der i virkeligheden var russiske ? begyndte at rulle, anslog myndighederne, at der var unddraget told for op mod 100 mio. kroner. Men beløbet er i dag skrumpet gevaldigt, og det er først og fremmest toldmyndighederne i Norge og til dels i Danmark, der står tilbage med røde ører.

En stor del af de påståede russiske fisk har vist sig at være norske og dermed fritaget for told. Endelig har de norske myndigheders kontrol af og praksis i forhold til de godkendte norske fiskeeksportører vist sig at være særdeles mangelfuld, så det ikke længere er muligt at fastslå nationalitet på fiskene.

- Der var eksempelvis stor forskel på, hvordan toldmyndighederne lokalt i Nordnorge administrerede reglerne og kontrollen og så den måde, man anskuede tingene på i Tolddirektoratet i Oslo. Problemet opstår så, når myndighederne kommer tre år efter og vil kontrollere om, de her fisk havde norsk oprindelse. Varerne eksisterer jo ikke længere, de er solgt og spist for længe siden. Det springende punkt er, hvad skal der til for at dokumentere, at de fisk man har købt og videresolgt for to til tre år siden, faktisk havde den oprindelse, som stod i papirerne. Det er en noget nær umulig opgave, når myndighederne lige pludselig ikke vil anerkende den dokumentationspraksis, de selv har medvirket til at fastlægge, forklarer taxmanager Anne-Mette Høiriis, KPMG.

Det lykkedes imidlertid Anne-Mette Høiriis og advokat Line Kjær fra KromannReumert at dokumentere, at de norske myndigheder ikke havde administreret dokumentationskravet korrekt.

Dels via omfattende dokumentation i form af regnskaber og korrespondance fra tre norske fiskeeksporterer. Og dels via interne dokumenter fra de norske toldmyndigheder. Men det var ikke med toldvæsenets gode vilje.

- Vi har i det hele taget fået en ret arrogant behandling af de norske myndigheder. De var dog i deres sagsfremstilling over for Kommissionen tvunget til at fremsende en række centrale dokumenter til Bruxelles. Vi kunne ikke få en kopi, da mellemstatslige dokumenter er fortrolige. Men det lykkedes heldigvis at overbevise Kommissionen om, at det var helt urimeligt, at vi ikke havde kendskab til indholdet af den norske sagsfremstilling. Derfor fik vi lov til at læse den norske dokumentation under et besøg i Bruxelles, fortæller Anne-Mette Høiriis.

De norske eksportører havde i årevis fået godkendt deres dokumentation uden problemer og mente derfor, at de handlet i god tro.

- Vi har i sagen samarbejdet med tre norske eksportører, der har været utroligt behjælpelige med at skaffe en omfattende dokumentation, der gjorde det muligt at påvise store forskelle i den praksis, som de lokale toldmyndigheder i Nordnorge fulgte og den måde, man opfattede tingene på i Tolddepartementet i Oslo, siger tax-manager Anne-Mette Høiriis, KPMG.

En af de tre norske fiskeeksportører er angiveligt gået konkurs på grund af sagen.

Kommissionen fandt på baggrund af den grundige dokumentation, at problemerne i de norske myndigheders med administration af reglerne og kontrol med de godkendte eksportvirksomheder, at der er grundlag for at bemyndige medlemsstaterne til at fritage virksomheder for told i tilsvarende sager, hvor de faktiske og retslige forhold svarer fuldstændigt til Stena Lines tilfælde for fakturaerklæringer, der er udstedt inden 31.august 2001.

Stena Line havde som speditør varetaget import af fisk fra Norge, der er fritaget for told. Men en del af fiskene viste sig at være af russisk oprindelse og var derfor pålagt told på mellem 7,5 og 12 procent afhængigt af art. Det fik Told & Skat til at kræve told fra danske importører og speditører. Såvel speditører som importører har retsligt et såkaldt objektivt ansvar for opkrævningen af told. Det betyder, at importøren eller speditøren ikke kan hævde, at de har handlet i god tro. Det påhviler nemlig virksomheden og ikke myndighederne, at sikre sig, at varens oprindelse er i overensstemmelse med papirerne.

Det foregår i praksis via et oprindelsescertifikat. I den konkrete sag en såkaldt fakturaerklæring fra eksportørerne, der alle har en særligt godkendelse. Den norske fiskesag opstod, fordi enkelte norske eksportører havde svindlet med oprindelsescertifikatet. Men sagen afslørede også et betydeligt rod omkring dokumentationen i branchen, hvilket fik toldkravene til at eksplodere. En eksplosion, der med EU-kommissionens afgørelse i Stena-sagen, er endt med en fuser.

Hos KPMG har told- og afgiftseksperten Anne-Mette Høiriis svært ved at skjule sin glæde over den principielle sejr.

- Det har været en utrolig kompleks sag, og vi har brugt utroligt mange timer på det her i de sidste knap tre år. Derfor er det naturligvis glædeligt, at vores klient har opnået fritagelse, siger Anne-Mette Høiriis.

Kommissionens beslutning om at udbrede afgørelsen til at gælde i tilsvarende sager gør ikke smilet mindre Anne-Mette Høiriis, der er cand. scient. oecon. fra Århus Universitet og har en fortid i Told & Skat.

- Vi vidste, at vi havde en veldokumenteret sag, men vi var langt fra sikre på, at vi ville få medhold. Derfor er det ekstra tilfredsstillende, at afgørelsen også fritager virksomheder med helt tilsvarende sager. Det viser, at det kan betale sig at kæmpe for sin ret, siger Anne-Mette Høiriis.

Kommissionens afgørelse - der er endelig - betyder, at toldmyndighederne i Danmark, men også i eksempelvis Tyskland og Storbritannien, nu skal tilbagebetale allerede opkrævet told eller fritage det speditører og importører, der har fået henstand mens Stena-sagen har kørt.

Men sagen er ikke nødvendigvis slut endnu.

Kommissionen har i den såkaldte bemyndigelse til medlemslandene sat en skæringsdato for fakturaerklæringerne til 31. august. 2001.

- Det er uklart, hvorfor Kommissionen har valgt den skæringsdato. Vi tror, at det skyldes, at det er den dato, hvor Kommissionen tager kontakt til myndighederne i Norge omkring oprindelsescertifikaterne. Men Kommissionen har med bemyndigelsen anerkendt, at speditørerne og importørerne handlede i god tro og givet fritagelsen på den baggrund. Spørgsmålet er, om en kontakt fra Kommissionen til de norske myndigheder er nok, til at man kan forvente, at virksomhederne ændrer praksis. Det først er i starten af 2002, at virksomhederne får fornødent kendskab til sagskomplekset og dermed har grundlag for at ændre deres forretningsgang. Derfor er det vores opfattelse, at det bliver næste runde i sagen, siger Anne-Mette Høiriis.

-----