Globaliseringen er over os, - på verdensplan, i Europa og i Danmark. Og med den risikoen for at dele af dansk erhvervsliv - herunder det dansk transporterhverv - udvandes og mister terræn. Vinderne af den igangværende udvikling er fjerntliggende lande, hvor arbejdslønnen er lavere, arbejdskraften tilstrækkelig, uddannelsesniveauet acceptabelt, skatte- og afgiftstrykket mere humant og det generelle prisniveau en lise for hårdtprøvede, danske virksomhedsledere med bundlinjefokus.

Som følge af globaliseringen udflager danske virksomheder - ikke mindst inden for transporterhvervet i stigende omfang til billigere alternativer i jagten på bedre indtjening. Virksomheder og arbejdspladser, der før forekom os en naturlig del af vor nationale identitet, nedlægges på stribe, og spørgsmålet melder sig, hvordan vi skal få situationen - og velfærdsstatens fremtid - under kontrol.

Nøgleordene er uddannelse og forskning. Mantraet - der skal få os frelst igennem skærsilden. Det hører vi dagligt fra politikere, det læser vi i medierne, det diskuteres i de danske bestyrelses lokaler og hjemme omkring middagsbordet hos familien Danmark.

Men kan vi uddanne os tilstrækkeligt hurtigt til at udviklingen kan bremses? Og er forskningsresultaterne inden for transportverdenen så krystalklare, hurtigt omsættelige og praktisk gennemførlige, at vi kan være sikre på, at de får effekt - inden det er for sent?

Vi har spurgt repræsentanter for dansk transportforskning og uddannelsesområdet om deres mening:

Otto Anker Nielsen, professor, Ph.D. Center for Trafik og Transport, DTU:

- Der er ingen tvivl om, at det lavere lønniveau - især i de nye EU-Iande - presser det danske transporterhverv. Men brug at eksempelvis operationsanalytiske metoder kan være med til at øge konkurrenceevnen, transport terminaler kan gøres mere effektive og konsolideringer og samarbejder i sektoren kan være med til at reducere tomkørsel.

- Der er her ikke tale om egentlig ny forskning, men tillempning og anvendelse af eksisterende forskning og viden til at optimere driften I transportvirksomheder. Andre dele af transporterhvervet end vognmænd har i højere grad draget nytte af operationsanalytiske metoder, eksempelvis skibsfart, flytransport og logistikvirksomheder. Man må. forvente, at typen af arbejdspladser i Danmark fortsat ændres til i højere grad at omfatte planlægning og ledelse, mens rationaliseringer, udflagning og løsning af opgaver i udlandet kan virke dæmpende på antallet af arbejdspladser i driften.

- Dog medfører den generelle vækst i transportarbejdet, indenlandske transport samt transport i de nordiske lande. at der fortsat vil være mange danske arbejdspladser i transporterhvervet.

Direktør for Dansk Transport Forskning (Sektorforskningsinstituttet under Trafikministeriet)

Niels Buus Kristensen:

- På de internationale transporter er omkostningerne til chauffør-lønningerne helt afgørende, fordi bilernes udnyttelsesgrad som regel er meget høj og konkurrencen hård. Så længe der er store lønforskelle mellem landene, er det vanskeligt at se, at uddannelse kan vende udviklingen generelt med hensyn til chaufførjobs og eksportbiler på danske plader.

Danske eksportvognmænd må I fremtiden snarere betragte sig som europæiske virksomheder. Hvis danske transportvirksomheder i længden skal trække det længste strå i konkurrencen, er stadig fornyelse for at imødekomme transportkøbernes øgede servicekrav afgørende. De skal optimere den samlede logistikkæde og være med i front med hensyn til at tilbyde samlede logistikløsninger, der er tilpasset kundens behov, blandt andet ved en gennemgribende anvendelse af moderne IT. Forskning og uddannelse spiller naturligvis en central rolle i denne udvikling, men det vil kun have effekt, hvis det sker I tæt samarbejde mellem forskere og erhvervsliv.

Niels Henning Holm Jørgensen, sekretariatschef i Transporterhvervets Uddannelsesråd:

- Spørgsmålet om forskning og uddannelse kan bremse globaliseringen er efter min mening meget kompleks og lader sig ikke besvare på kort tid. Men på det mere alment gyldige plan kan jeg bekræfte, at der er de uddannelsesmuligheder, som både arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden mener, der skal være tilstede. TUR repræsenterer jo begge sider af transporterhvervet, og de uddannelser, som henholdsvis arbejdsgiverne og arbejdstagerne har efterspurgt, er etableret i det offentlige system. TUR laver uddannelser for de operationelle medarbejdere, og her er der en lang række tilbud at vælge imellem, og medarbejderne er generelt veluddannede på det operationelle plan. Dér hvor dansk transporterhverv er for dårligt udrustet, er på strategisk lederniveau. Virksomhederne har ? og har haft - svært ved at opbygge en organisation med strategisk lederskab, primært fordi det danske transportmiljø er præget af små og mellemstore virksomheder, som er for små - og savner tradition for - at udnytte de strategiske muligheder fuldt ud. I min optik er udflagning en (for) nem måde at undgå at gøre det, der virkelig behøves: nemlig udvikle virksomheden så den bliver reelt konkurrencedygtig.. Og her er uddannelse på det operationelle plan ikke noget problem, for de danske transportvirksomheder har de bedste muligheder for kompetenceudvikling i Europa. Der bruges årligt omkring en halv milliard kroner på området. Så det er bare at tage for sig af retterne.

Berlingske Tidende kom forleden med en karakteristik af Globalisering. Den lyder

?Globaliseringen er de moderne tiders videreførelse af arbejdets specialisering. Selve ordet henviser til, at de økonomiske grænser nedbrydes. Toldmure er faldet, og kapitalen er sat fri på verdensplan. I den globale økonomi søger kapitalen hen, hvor omkostningerne er mindst og kvaliteten højest. Tilhængere af globaliseringen spår om øget velstand for flertallet, mens modstandere frygter udbytning af arbejdskraften og mangel på demokratisk forankring.?

Direktør for Transportens Uddannelsescenter, Kirsten Høg:

- Det umiddelbare svar er, at det nok ikke er nok i sig selv, men kan være en god kur til at få transporterhvervet gjort sundere og mere levedygtigt.

- Uddannelse. som er det jeg beskæftiger mig mest med, kan utvivlsomt være med til at øge virksomhedernes fleksibilitet - og give mulighed for at tilbyde flere og mere differentierede ydelser og højere serviceniveau, så en transportydelse ikke alene skal bedømmes på en pris. For vi kan ikke i Danmark alene konkurrere på prisen. Vi kan ikke som erhverv overleve ved at isolere os, og vi får nok aldrig tilstrækkelig uddannelse til at sige, at nu kan vi ikke lære mere Og vi der beskæftiger os med uddannelse skal for alvor nu til at i gang, for uddannelse er (stadig) ikke et standardprodukt, som transportvirksomhederne bruger.

Der er flere indsatsområder: Det ene er at vise, at uddannelse kan gøre en forskel. Og her skal man ud og snakke med de enkelte virksomheder, så uddannelsen virkelig bliver brugbar. Det andet er at tydeliggøre de allerede eksisterende uddannelsestilbud og få virksomhederne til at bruge dem. Det tredje er at få fart i udvikling og tilpasning af nye uddannelsesprodukter. Vi må lade uddannelse blive transporterhvervets vitaminer.

Direktør for Institut for Transportstudier, Palle Egebjerg:

- Globaliseringen er i virkeligheden kun betegnelsen tor, at udviklingen mod en øget arbejdsdeling/specialiseringen ikke stopper ved de nationale, regionale eller kontinentale

grænser. Globaliseringen er - samlet set - en fordel for alle, og det er ikke en udvikling, man pludselig kan stå af. Globaliseringen er kommet for at blive, og forskning og uddannelse bremser ikke udviklingen, men kan være med til at sikre at også Danmark bliver i stand til at opnå fordele af globaliseringen. Det er betegnende. at netop udvikling og løbende produktivitetsforbedring, der har ført til lavere enhedsomkostninger i det globale transportarbejde, er selve smørelsen i globaliseringsmaskineriet. For danske transportvirksomheder betyder globaliseringen, at de i stigende omfang skal basere sig på at kunne levere knowhow til og styring af transportkæder i komplekse samlede ydelser og i mindre grad den basale hardware.

Faktisk er mange transportvirksomheder for længst i gang med den fornødne innovation, godt hjulpet på vej netop af uddannelse og forskning. I Danmark, som i mange andre lande, er transporterhvervet karakteriseret ved en stor andel små og mellemstore virksomheder. For disse er det vigtigt at skabe kritisk masse i form af samarbejde, eller netværker i og der vil blandt andet være behov for bedre styring af samarbejdsformerne, udvikling af nye samarbejdsmodeller, fælles teknologiske platforme, optimering af ressourceudnyttelsen, yderligere internationalisering af netværkerne samt nye samarbejdsområder, som f.eks. teknologiudvikling, kompetenceudvikling eller markedsudvikling, alle områder, hvor Institut for Transportstudier blandt andet bidrager med ny viden.

-----