23948sdkhjf

Århus har forventninger

Det er en stigning på 3 pct. i forhold til sidste år, og desuden 1 pct. mere end budgetteret. Fremgangen er et resultat af, at samtlige forretningsområder har udviklet sig positivt. Både bulk- og olieomsætningen er i fremgang, og det samme gør sig gældende for ro-ro (trailer-gods) og containeromsætningen, oplyser havnen.

Samtidig viser helt nye tal fra Danmarks Statistik, at den positive udvikling på Århus havn betyder, at havnen øger sin markedsandel. En opgørelse af godsomsætningen i de fem største, danske havne (Århus havn er én af dem) viser en tilbagegang på 1,7 pct. - svarende til 423.000 tons gods i første halvår. I samme periode gik Århus havn frem med 7,1 pct. svarende til 340.000 tons gods.

Konkurrencefordel

- Vi står over for at udvide havnen og dermed samle vore containeraktiviteter ude i havet mod øst. Det skaber stor opmærksomhed om containerforretningen. Men netop derfor er det endnu mere glædeligt, at de andre forretningsområder følger positivt med, lyder det fra havnebestyrelsen og også havnedirektør Bjarne Mathiesen er tilfreds med, at markedsandelen stiger. Han ser det som en konkurrencemæssig fordel, at alle havnens områder udvikler sig positivt og peger på, at omsætningen på bulk- og tankfart er med til at sikre konkurrencedygtige priser på containerområdet - og omvendt. Havnen kan i modsætning til havne, der kun vil satse på containere udnytte ressourcerne bedre, siger han.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063