DHL og Alfa Laval i udvidet samarbejde
DHL indgår omfattende aftale om logistik i Europa og globalt for Alfa Laval
Den 20. oktober underskrev DHL og Alfa Laval fire aftaler vedrørende lastbil- og express transporter. Aftalerne, der får omgående effekt, har en løbetid på to år. De vedrører hovedsageligt Europa, men gælder også resten af verden. Det fremgår af aftalerne, at DHL – for Alfa Lavals regning – skal udføre samtlige daglige lastbiltransporter fra Sverige og Danmark til Tyskland, England, Holland, Luxemburg, Belgien, Østrig, Schweiz og Irland, hvor Tyskland er hovedaftageren, og størstedelen af godset stykgods under 1000 kg. Derudover skal DHL stå for alle lastbiltransporter mellem Frankrig og Tyskland samt alle globale express transporter fra Sverige og Danmark til bestemte modtagerlande globalt. DHL er valgt til at gennemføre verdensomspændende express transporter for otte andre lande i verden samt foretage de daglige indenrigstransporter af stykgods i Danmark
- Alfa Lavals organisation er verdensomspændende og findes i næsten 100 lande. DHL’s globale netværk og homogene udbud af tjenesteydelser, ligegyldigt hvor i verden du befinder dig, har været afgørende for vort valg af samarbejdspartner, udtaler Knud Midtgaard, Director Operations, Alfa Laval.
For DHL udtaler Bill A. Blomquist, koncernchef i DHL Express Nordic: - Vi kan lide professionelle kunder, som udfordrer os med høje krav. Et samarbejde med Alfa Laval giver os fantastiske muligheder for produktoptimering og nytænkning, som vil bidrage til begge virksomheders videre udvikling.
Aftalerne blev underskrevet på DHLS nordiske hovedkontor i Bergshamra udenfor Stockholm. DHL har 160.000 medarbejdere, forbinder 220 lande og områder globalt, og er 100 procent ejet af Deutsche Post World Net. I 2003 lå omsætningen på omkring 22 milliarder EUR.
-----