Ingen EU-sag mod Danmark
Færdselsstyrelsen melder hus forbi til EU-Kommissionen i sag om kontrol af hastighedsbegrænsere og emissionsstandarder på lastvogne.
EU-Kommissionen hængte i sidste uge fire medlemslande – herunder Danmark - ud, for ikke at have indført EU-direktiver om politikontrol af hastighedsbegrænsere og udstødningsgasser på lastvogne. I Kommissionens pressemeddelelse, hvor man varslede, at Danmark Tyskland, Frankrig og Luxembourg ville blive indklaget for EU-domstolen, hed det, at Danmark ikke havde informeret Kommissionen om, hvordan direktivet ville blive indført i dansk lovgivning. Det skulle være sket inden 1. januar i år. Men Færdselsstyrelsen kan nu melde hus forbi. Direktiverne om vejkontrols af lastvogne er for længst blevet til lov i Danmark. Og Færdselsstyrelsen har endda kvitteringer fra EU for modtagelsen af papirerne.
-----