Flyvende start til First Cargo
Det går godt for First Cargo ApS, Åbyhøj.
Virksomheden, der blev etableret den 1.maj i år, ekspanderer efter knapt et halvt år i markedet med ny afdeling i Ribe, hvor Thomas Christensen, fra Lundsø Spedition, Toftlund, er ansat som leder fra 1. november. – First Cargos transportaktiviteter omfatter fødevarer og konventionelt gods til Tyskland, Belgien, Holland, Frankrig, Spanien og Portugal, fortæller Kent Gregersen, der ejer 25 procent af First Cargo ApS. - Vi har ni ansatte og disponerer fem egne lastbiler og har fast kontrakt med 17 vognmænd. De tre øvrige ejere er Thomas Birn, Niels Peter Sørensen og First Cargo Sweden AB, Gøteborg, der netop har købt en fjerdedel af det danske selskab. First Cargo ApS, Åbyhøj, har i den anledning forhøjet aktiekapitalen med 42.000 kroner, der er kontant indbetalt til kurs 240, hvorefter anpartskapitalen andrager 168.000 kroner.
-----