Man kan ikke få alt, hvad man peger på, og statskassen er ikke et uudtømmeligt kar. Derfor er det afgørende at se på, hvor man får mest ud af indsatsen i stedet for blot at råbe på flere penge, hver gang man får øje på et problem.

På samme måde som man skal se på, om man f.eks. kan få mere miljø for den samme krone ved at investere i ekstra rensning af den i forvejen velfiltrerede udledning fra en kraftværksskorsten herhjemme i forhold til at bekæmpe den massive luftforurening i Polen, som kan drive herop, skal man se nøje på hele udgiftsstrømmen for at afgøre om, vi får det rigtige udbytte af de mange milliarder, der pumpes ud af statskassen til tusind gode formål.

Men i dagens debat er enhver besparelse på forhånd stemplet som ren ondskab. Hvis et område ikke længere får eller fortjener den samme pose penge, som man har været vant til, så er det en nedskæring, og man har værs?go at se en stor brutal kniv for sit indre blik ? i fuld gang med umenneskeligt at hærge følsomme områder.

Men man bør ikke være blind for, at de penge, som bruges eller misbruges ét sted, meget vel kan være stærkt savnet et andet sted.

Vi har længe vidst, at uddannelsessystemet er et af de områder, hvor vi bruger enorme summer - flest penge i verden til folkeskole-eleverne ? uden at få fuld valuta for pengene i form af en høj procent af dygtige og glade børn. Svaret på den slags problemer er altid øgede bevillinger - flere penge.

Uddannelsessystemet lever på mange måder i sin egen verden ? ikke sjældent i ophøjet foragt for de krav, den moderne verden stiller ? krav, der på længere sigt skal kunne honoreres for, at vi kan bevare vores position som velfærds-Danmark.

Statsministeren var i sin åbningstale inde på, at globaliseringen nu kan mærkes herhjemme. Vi ser udflytning af arbejdspladser ? offshoring, som det også kaldes ? til lavtlønsområder i et hidtil ukendt omfang, og meget tyder på, at det blot er begyndelsen. Ikke kun ufaglært industriarbejde forsvinder, men også kontorarbejde kan lægges ud af landet ? til Indien for eksempel. Og teknologien gør det stadigt nemmere.

Svaret er, at så må vi se at blive endnu dygtigere. I dag er vi langt fremme uddannelsesmæssigt set, men vores forspring kan hurtigt blive indhentet på mange områder, hvis ikke vi vågner op.

Så det er på høje tid, at statsministeren lægger op til ? i øvrigt i samklang med oppositionen ? at der skal satses massivt på forskning og uddannelse. Men helst ikke som vi har set det med den tidligere regering, som blot væltede milliarder ud til aktivering, opkvalificering og fantasirige kurser ? alt imens kursisterne ofte følte, at den påtvungne undervisning blot skulle ?siddes af?.

Der er virkelig brug for, at der denne gang kommer noget effektivt ud af pengene. Det er en svær opgave, men blandt andet i transportbranchen har man vist, at det kan lade sig gøre at udforme uddannelse og efteruddannelse i samspil med branchen, så den tilegnede viden bliver knyttet til hverdagen ? og bliver brugbar. Det samme med f.eks. det nye tiltag FUELS, hvor iværksættere og kommende vognmænd på lige fod med etablerede virksomheder kan hente målrettet viden ? bl.a. på baggrund af de gode og dårlige erfaringer tidligere erhvervsdrivende har haft.

For satsningen på ny uddannelse er en opgave for os alle, hvis vi skal fastholde positionen som et af de mest veluddannede lande med billetmærke til fremtiden. Hvilen på fortidens laurbær kan blive en dyr tornerose-søvn.

-----