Udflagning tiltager
ITD?s konjunkturindex for tredje kvartal, der offentliggøres i den kommende uge, bekræfter tendensen fra andet kvartal. Dansk indregistrerede lastvogne fortsætter med at tabe terræn til udenlandske konkurrenter.
- Det er især tyske og østeuropæiske lastvogne, der øger deres andel af grænsetrafikken, siger sektionsleder Anders Jessen, ITD.
De helt konkrete tal fra ITD?s grænsetællinger var ikke tilgængelige ved redaktionens afslutning.
En del af især de tysk indregistrerede lastvogne ejes reelt af en dansk vognmand, der har flyttet forretningen syd for grænsen. Den løsning, der giver lavere lønomkostninger, er der flere og flere vognmænd, der vælger for at klare sig i konkurrencen. Endnu flere er formentligt på vej.
- Vi har ikke tal for, hvor mange lastvogne, der er udflaget. Men vi kan mærke en markant øget interesse hos medlemmerne, der ønsker oplysninger om oprettelse af datterselskaber i Tyskland og i Østeuropa eller samarbejde med undervognmænd i Polen, Tjekkiet eller Baltikum, siger Anders Jessen.
Flere fag-certifikaterSom det fremgår af Transport-Tidendes temasider, så har flere Padborg-virksomheder allerede taget hul på udflytningen og andre overvejer at følge efter.
Færdselsstyrelsen, der udsteder de fælleskabs-stilladelser, som kræves ved godstransport uden for Danmark, kan også spore øget interesse for etablering i udlandet.
Styrelsens statistikker viser, at antallet af vognmænd med fællesskabstilladelse ved udgangen af 2003 var det højeste i tre år. Godt 4.000 vognmænd rådede over 15.901 blå tilladelser. Antallet af tilladelser er også det højeste i perioden 2001 til 2003.
Flere års forsinkelseMen mange fællesskabstilladelser tilbringer hovedparten af deres 5-årige levetid i skuffen, og statistikken viser derfor først noget om den reelle udvikling med flere års forsinkelse.
Når Færdselsstyrelsen alligevel kan bekræfte tendensen, så skyldes det, at styrelsen udsteder såkaldte faglige certifikater til vognmænd. Disse certifikater anvendes typisk i forbindelse med etablering af virksomhed i et andet EU-land. Færdselsstyrelsen udstedte 18 fag-certifikater i hele 2003. Det antal nåede styrelsen allerede med udgangen af september i år, og der vil formentligt være udstedt mellem 20 og 30, når 2004 er omme.
I ITD erkender sektionsleder Anders Jessen, at udviklingen medfører øgede udfordringer for erhvervet, men afviser, at det er begyndelsen til enden for danske transportvirksomheder.
- Det gælder for virksomhederne om at tilpasse sig markedsvilkårene, hvis de skal have en fornuftig fremtid. Det stiller krav fleksibilitet og øget omstillingsevne. Til gengæld vil vi kunne bevare og udvikle de ekspertiser, som vi besidder inden for eksempelvis spedition, siger Anders Jessen.
Læs mereLæs også om Tyskland som et ?must?. Direktør Kurt Larsen fra DFDS Transport, som er meget ekspansiv, fastslår, at Tyskland ikke er til at komme uden om, men det er et meget fragmenteret transportmarked. Sven Buhrkall fra Danske Speditører peger på den ringe effektivitet som tidligere prægede transportmarkedet i Tyskland og peger også på de store transport-monopolers rolle i dag.
-----