En dansk vognmand har spurgt redaktionen, om man kan sidestille det med en form for bedrag, når en speditør opkræver olietillæg hos sine kunder, uden at der er noget tillæg på den fragtfaktura, vognmanden sender til speditøren, eller måske på den kreditnota, som speditøren udsteder til vognmanden?

Vi har spurgt formanden for Danske Speditører, Sven Buhrkall, om hans syn på sagen.

- Det er jo et spørgsmål, der kommer op med jævne mellem, påpeger Sven Buhrkall, - og vi har også talt om det i dette forum før.

- Det er nogle helt grundlæggende forhold, der styrer olietillæggets vej mellem transportkøber og speditør og mellem speditør og vognmand, nemlig den aftale, der er indgået mellem parterne. Speditøren aftaler helt konkret med transportkøberen, hvad det er for en transportydelse, han skal stille med og prisen for ydelsen. Det samme foregår mellem speditør og vognmand. Det er nu aftalens indhold og formulering, der afgør, hvordan olietillægget styres, understreger Sven Buhrkall, - og hvis den faktura, der sendes frem - enten til transportkøberen eller til speditøren - afspejler den aftale, der er lavet omkring betalingen for ydelsen, så er alt i den skønneste orden, - så kan man ikke forlange mere. Så stemmer det hele.

- I dag er der ingen i transporterhvervet, der kan sige: ?vi vil ha?? og forvente at få noget positivt ud af den holdning. Det er transporterhvervet ? i øvrigt som alle andre erhverv i dag ? alt for presset til. Alle aftaler, der indgås både mellem transportkøber og speditør og speditør og underleverandør, er et spørgsmål om at forhandle sig til de bedst mulige vilkår, og er vognmanden pludseligt ikke mere tilfreds med den aftale, han på et tidspunkt har indgået, så synes jeg, han skal stå frem og give sig til kende, så der kan åbnes op for nye forhandlinger om andre vilkår.

- Og så skal man i øvrigt huske på, at det ikke kun er vognmanden, der er under pres. Det er speditionsbranchen sandelig også, ? og speditørerne har ligeså stort besvær med at få olietillæg fra transportkøberen, hvis kasse ofte er smækket forsvarligt i. Det er en meget vanskelige markedssituation, vi arbejder under, men det er en del af markedsmekanismen i dag, som alle er underlagt, og alle derfor må acceptere. Men der er altid den mulighed, at man kan forhandle sig til en bedre aftale, eller finde en anden samarbejdspartner, siger han.

- Så vidt jeg er orienteret, så afregner de fleste vognmænd olien som en del af fragten, når de indgår en bestemt transportaftale med speditøren. Eksempel: Der skal sendes fire paller fra München til Århus, og vognmanden opgiver sin pris, hvori dagsprisen på olien er indkalkuleret. Derimod er det normalt for speditøren, at olietillægget indgår som en selvstændig og synlig procentdel af fragten. Og det er måske det, der giver anledning til den megen mistro.

- Men jeg kunne godt tænke mig at spørge den pågældende vognmand, hvad der ville ske, hvis vognmanden fik et olietillæg hos speditøren og speditøren ikke fik et tilsvarende beløb hos transportkøberen? Ellers hvis olieprisen faldt i en periode, hvor der var olietillæg til vognmanden?

- Ville den spørgende vognmand så også opfatte det som en form for bedrag, hvis vognmanden beholdt pengene, og hvem er bedrageren så? spørger formanden for Danske Speditører.

-----