Verdens Standardiseringsdag
Standarder forbinder verden, lyder temaet for årets â€World Standards Day†i dag d. 14. oktober.
Dagen markeres i år af medlemmerne i de internationale standardiseringsorganisationer ISO, IEC og ITU for 35. gang.
I en global økonomi, der i stigende grad bygger på avancerede it-systemer, er kompatibilitet og interoperabilitet mellem teknologierne afgørende. Standarder sikrer, at produkter og tjenesteydelser kan udveksles på tværs af grænser, og at der findes fælles internationale krav og definitioner af f.eks. kvalitet, sikkerhed og driftsikkerhed.
- Fra det enkle til det komplicerede, fra de små ting til de store, fra det lokale til det globale: internationale standarder er allestedsnærværende i produkter og tjenesteydelser. De udgør rygraden i de globale forsyningskæder, siger Oliver Smoot, præsident i den internationale standardiseringsorganisation ISO.
-----