Mauten ligger fast
Den tyske regering fastholder, at der ikke bliver rykket ved startdatoen for opkrævning af Mauten – nemlig 1. januar 2005.
Det blev fastslået på et møde i dag - fredag - på den tyske ambassade i København, rapporterer DTL Repræsentanterne for den tyske regering erkendte dog, at der er et problem med at få installeret et tilstrækkeligt antal OBUer. I kontrakten med det tyske trafikministerium og Toll Collect, der ansvaret for det elektroniske opkrævningssystem, er det forudsat, at der installeres mindst 500.000 OBUer inden årsskiftet. Selv om det er utopisk at tro, at dette antal kan nås, er tyskerne under ingen omstændigheder indstillet på en åbning for en senere startdato.
På mødet gav DTL, der var repræsenteret ved ordførende direktør Michael Svane og cheføkonom Ove Holm, en meget kontant beskrivelse af de leveringsproblemer, som danske transportvirksomheder har med at anskaffe OBUer. -Ansvaret for at levere et tilstrækkeligt antal OBUer ligger klart hos Toll Collect, og det er bestemt ikke tilfredsstillende, at der ikke sørges for en mere smidig og effektiv levering, siger Michael Svane.
-----