Provstgaard i gang med generationsskifte
I gang med en generationsskifteproces, der forventes at løbe over en 12-årig periode
Det er baggrunden for, at transportvirksomheden Johannes Provstgaard A/S, Padborg, nu har overdraget aktiver og gæld til Ejendomsselskabet Provstgaard ApS. – Vi er i fuld gang med et generationsskifte, forklarer Johannes Provstgaard, der ejer begge selskaber. - Brian Westergaard (32), der i dag har ansvaret for import- og eksportkørselen og har været her i syv år, skal på sigt overtage transportvirksomheden, og vi har startet processen med at foretage en spaltning, der forenkler generationsskiftet. Det går jævnt hen hos os, som alle andre transportvirksomheder - vi skal stadig have et vågent øje til omkostningerne. Vi er fire medarbejdere i Danmark, mens vore 22 chauffører og 20 biler er tilknyttet virksomheden i Harrislee, Tyskland. De primære markeder er Østrig, Italien, Tyskland, Schweiz og Danmark, siger Johannes Provstgaard.
-----