Scandlines klarer frisag i Easy Line sag
Scandlines er meget tilfreds med, at Statsadvokaten i dag har meddelt, at den sag, som Konkurrencestyrelsen har rejst vedrørende Scandlines forhold til Easy Line, opgives.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Scandlines skulle have betalt for at få Easy Line til at ophøre med sejladsen mellem Gedser og Rostock, forklarer Scandlines, som hele tiden afvist dette.
- Allerede inden Konkurrencestyrelsen tog sagen op, havde Kammeradvokaten og et tysk advokatfirma på Scandlines foranledning undersøgt forløbet og konkluderet, at Scandlines ikke har indgået ulovlige aftaler med Easy Line, fastslår Scandlines og konstaterer, at Statsadvokaten nu efter indgående undersøgelser og afhøringer i sagen bekræfter Kammeradvokatens konklusion.
-----