23948sdkhjf

Inspiration til fremtiden

EG Forum - tre dage med fokus på morgendagens informationsteknologi og de udfordringer, som ligger for virksomhederne

EG Forum - tre dage med fokus på morgendagens informationsteknologi og de udfordringer, som ligger for virksomhederne



Informationsteknologien får fodfæste på flere og flere niveauer i danske virksomheder. På ganske få år er virksomhedernes investeringer i IT fordoblet til et gennemsnit på 12 procent af de samlede investeringer. En udvikling, der næppe har nået toppen.

Det var på den baggrund, at EDB-Gruppen i samarbejde med flere store aktører i den danske it-branche, indbød til EG-forum i Odense Congress Center tre dage i starten af september.

Blandt udstillerne var IBM, Microsoft, SAP, samt en række mindre leverandører.

- Det er ikke en salgsudstilling, men tænkt som et inspirationsforum for vores kunder, som skal give indsigt i, hvor udviklingen går hen med de muligheder og udfordringer, der er i teknologien, siger marketmanager Hans Abildgaard, EDB-Gruppen.

Nyt ASPECT4

EDB-Gruppen vil her i slutningen af september annoncere udviklingen af næste generation af ERP-systemet ASPECT4, der findes i en speciel brancheløsning til mellemstore og store transportvirksomheder.

Hans Abilgaard kan ikke røbe hvilke forbedringer den nye generation af ASPECT4 vil byde på.

- ASPECT4 er løbende udviklet med forbedringer, der så at sige er foregået mens "maskinen" er i luften. Men den nye generation, der forventes klar i 2006, vil være et markant teknologisk spring, som skal sikre systemet er på forkant med udviklingen, siger Hans Abildgaard.

Global verden

EG Forum havde den globale verden og globetrotteren som tema. Men trods storvildtjægeren fra Afrika og "streethustler'en" med sine lynhurtige korttricks og Playboy Bunnien fra USA, så var kernen i den fremtidsvision, der blev præsenteret på de forskellige stande en effektiv og forretningsorienteret anvendelse af informationer.

En af nøglerne er udveksling af data mellem de ofte forskellige it-systemer, der findes internt i virksomheden. En udfordring, der ikke bliver mindre, når eksterne kontakter til kunder og leverandører skal integreres.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078