FDE baner vej gennem tilladelses-junglen
Nu vil FDE efterkomme et stort kunde- og medlemsønske om en specialtransport-service
Alle, der kender blot lidt til special- og sværgodstransporter ved, at det kan være en jungle at bevæge sig i, når man skal have det tilladelsesmæssige på plads til en sådan transport - specielt hvis transporten måske skal igennem flere lande.
Der gælder vidt forskellige regler i de forskellige lande, og nogle steder er der krav om, at der udelukkende må køres om natten, mens det næste land, der skal passeres, måske stiller krav om udelukkende dagskørsel.
Alle disse forhold vil FDE i Padborg nu kunne hjælpe sine kunder med gennem et nyt tiltag på servicesiden.
FDE tilbyder nu også at ansøge om tilladelser til specialtransporter i de lande hvor kun-derne skulle ønske at udføre den slags transporter. Til at varetage jobbet har man valgt Bettina Petersen, som har en fortid inden for transport og speditionsverdenen, og som de sidste 12 år har været ansat hos FDE.
Behersker sprogeneBettina siger til Trans Inform, at det er ønske fra ITD-medlemmer og FDE-kunder, som nu kan opfyldes med den nye service.
- Vi har mange fordele her i huset. Bl.a. har vi en stor medarbejderskare, som taler mange forskellige sprog, så vi næsten altid kan kommunikere med det pågældende lands myn-digheder på deres eget sprog.
Som svar på spørgsmålet om FDE også vil tilbyde følgebilsservice, der næsten altid er en naturlig tilhørende service, når man laver tilladelser, lyder svaret fra Bettina Petersen, at man ikke foreløbig vil udpege nogen samarbejdspartnere.
-----