Det lave prisniveau får mange solide sværgodstransportører til at lade egne følgebiler blive hjemme - Forslag om uddannelses-krav i stedet for "guldgraver-mentalitet".

Sværgodsservice, i form af kørsel med følgebil, er blevet et stort men økonomisk hårdt presset marked.

Faktisk er det sådan at mange solide og seriøst arbejdende specialtransportører lader deres egne følgebiler blive hjemme, for i stedet at hyre en følgebil hos en af de mange udbydere på markedet.

Den pris man kan oppebære for at køre følgebil, er nu nede på et niveau, hvor der ikke er råd til at lade en chauffør på normal overenskomst fra et vognmandsfirma sidde bag rattet.

Det siger sig selv, med priser på et godt stykke under 200 kr. i timen og det er vel at mærke kun for den del, hvor der køres eskorte.

Tilkørslen fra vognmandens hjemsted og til stedet, hvor eskortekørslen skal påbegyndes samt returkørslen fra stedet, hvor eskorteopgaven slutter og til vognmandens adresse, kan let være længere end selve eskorten.

Det betyder at man, kan komme ud for, at de knap 200 kr. i timen skal deles med en faktor der er større end to og det betyder jo en effektiv timeløn til en dyr følgebil samt en fører på et godt stykke under 100 kr. i timen.

Det er et forretningsområde i transportbranchen, som er gennemsyret af en "guldgraver-mentalitet", hvor man har en tro på, at det nok skal gå alt sammen. Bare man kan få fat i en kassevogn, lidt skilte og rotorblink og en fører med et stort kørekort til påhæng, så kører det.

Men for det første er der ikke er noget at køre med i store dele af året, og for det andet er der omkostninger til både bil, brændstof, forsikringer (en kassevogn er meget dyr at forsikre i dag) og kommunikationsudstyr, for blot at nævne nogle elementer. Og så er en faktor som administration ikke engang nævnt.

Der skal dog både udskrives fakturaer, laves bogholderi med mere hvis virksomheden skal kunne fungere. At der måske ikke altid bliver kalkuleret så nøje i den branche, vidner registreringer om konkurs etc. i Statstidende indenfor det sidste års tid om.

Udviklingen kulminerede da et stort midtjysk følgebilsfirma, gik konkurs først på sommeren. Desværre er der ikke nogen som helst regulering af området, så de "rigtige gamblere", starter bare op igen dagen efter. Måske et nyt navn, et nyt cvr-nummer og en ny finansieringskilde - og så kører rouletten igen.

I mens må de seriøse firmaer, der betaler enhver sit, afregner medarbejderne den rigtige løn i den rigtige mængde og til tiden samt afdrag eller leasingydelser, sidde tilbage med smerten.

De har jo ikke fået ryddet gælden væk, således at de bare kan køre til den samme alt for lave pris.

Hertil kommer, at det at køre følgebil er en trafiksikkerhedsfaktor - det er følgebilens fører, der skal sørge for at eskortere en specialtransport sikkert igennem trafikken, og det kræver ofte personale med en stor kompetence på området.

Når der skal køres følgebil, duer det ikke, at man bare lige ringer efter "fætter Anton", som har et stort kørekort med påhæng, og som lige er i gang med at afspadsere fra sit arbejde på et lager, når der skal køres følgebil.

Måske har han aldrig før arbejdet med specialtransport og står helt uden viden om, hvordan specialtransporter skal afvikles.

Følgebilsområdet er virkelig et område, der trænger til at blive gennemgået - bl.a. ville en uddannelse, hvor der stilles store krav for at kunne agere på dette marked være ønskelig. Måske burde der også være krav til den økonomiske vandel, som det kendes fra vognmandsbranchen. Som det er nu, er det eksempelvis nemmere at starte en følgebilsservice op end det er for en chauffør, der har kørt i mange år, at starte et chaufførvikarbureau op. Hvis chaufføren, skal etablere vikarbureau skal han igennem kvalifikationskursus m.m. for at opnå en tilladelse til at udføre godstransport for fremmed regning, som det hedder - også selv om han kun har sig selv "ansat". Firmaet med følgebilsservice køber, som ovenfor nævnt bare en bil, lidt skilte og nogle lygter - og så går det ellers derudaf.

-----