Specialtransport i mørke
Transport af overdimensionerede emner stiller store krav til dem, der skal udføre opgaven. Det er vigtigt, at alt på forhånd er organiseret ned til mindste detalje, kun derved undgår man at stå med uoverskuelige problemer.
De fleste specialtransporter kræver tilladelse For eksempel en tidsbegrænset transporttil-ladelse, hvor transporten i nogle tilfælde skal udføres om natten. for ikke at genere den almindelige trafik.
På grund af tidspresset er det jo åbenbart, at det ikke nytter, at man pludselig står med en forhindring, der ikke kan passeres fordi man måske har målt godset forkert op - eller at ruten for den sags skyld er forkert opmålt.
Èn ting er at laste en selvkørende entreprenørmaskine, som man kender målene på og som blot ruller op ad hydrauliske ramper. Noget helt andet er, hvis man skal flytte en pavil-lon eller et sommerhus. Ofte oplever man, at sådanne emner skal afhentes - eller bringes til - ret så ufremkommelige steder.
Vi har fulgt en transport af et sommerhus, hvor et team fra vognmandsfirmaet P. Fournaise A/S i Fredericia stod for projektet. Teamet bestod af kørselsleder Bent Walter Jensen med en følgebil, kranfører Bjarne Jensen i en Volvo FM12 8x4 udstyret med en 170 tm MFH kran og en tilhørende lavtbygget påhængsvogn samt chauffør og kranfører Erik Jacobsen i en DAF 85.
Denne vogn er også udstyret med kran og medbragte en lav påhængsvogn med et stort bundt køreplader.
Grundigt forarbejdeLænge før transporten kunne foretages, var der udført et stort forberedende arbejde.
Var det overhovedet muligt at flytte huset, som oprindelig var kommet som et samlesæt fra Norge?
Kunden stillede som betingelse, at huset ikke skulle adskilles for flytning. Hos P. Fournaise A/S mente man nok, at det kunne lade sig gøre og gik i gang med at planlægge transpor-ten og ansøge om transporttilladelse til at udføre transporten.
Den derefter givne tilladelse foreskrev, at transporten skulle afvikles i tidsrummet fra mid-nat til morgen, og da det er i september måned, er det jo i den mørke periode på døgnet.
At denne restriktion var foreskrevet skyldtes ikke mindst, at man opererede med en trans-portbredde på 6,40 meter og en transporthøjde på omkring 5 meter.
Teamet fra Fournaise prøvekørte turen i det tidsrum, hvor transporten skulle afvikles for at se, hvor der eventuelt ville stå parkerede biler på det tidspunkt af døgnet - for derefter at få lavet aftaler med bilejerne om at de køretøjer, der stod i vejen, kunne blive flyttet.
Så er vi klarNu var man så klar til selve transporten. Operationen begyndte først på aftenen i Blåvand ved den jyske vestkyst, hvor man startede med at lave en kørevej på ca. 40 meter ved hjælp af medbragte køreplader.
Vejen blev anlagt fra den faste grusvej og ind til det sommerhus, som skulle flyttes. Heref-ter blev sommerhuset lastet på den nedbyggede påhængsvogn. Lasteoperationen blev klaret til ug af Bjarne Jensen og "hans" MFH kran - også selv om huset, der var opgivet til at veje en 5 - 6 ton havde en vægt på lige omkring 10 ton. En voldsom vægtforøgelse, som blev afsløret takket være den automatiske vægt på MFH kranen. Huset var så tungt, at kranfører Bjarne Jensen først troede, at huset ikke helt havde sluppet soklen.
Transporten blev nu forsynet med det nødvendige udstyr så som diverse lys og rotorblink, så man var klar til at køre, når det blev midnat.
Umiddelbart skulle det ikke give de store problemer med højden i Blåvand, men bredden var et problem.
Ind gennem Blåvand by skulle der passeres nogle hjørner, og vejen er forsynet med en form for "spanske ryttere" (lodretstående granitsten, som rager et godt stykke op) på beg-ge sider. Samtidig skulle der tages højde for, at standerne til gadelysene også var i vejen, når der skulle drejes omkring hjørner. Blåvand by blev dog passeret stille og roligt, hvoref-ter man til sidst kom ud på vejen til slutdestinationen i sommerhusbyen Jegum.
Forarbejdet er afgørendeEfter yderligere et par forhindringer, nåede man endelig frem til sommerhusets nye grund, hvor kranfører Bjarne Jensen med et enkelt løft fik huset placeret på den fremtidige plads.
For nogle ville denne transport have været helt uoverskuelig, men for teamet fra Fournaise er det kun en af mange spændende opgaver.
Bare forarbejdet er i orden, og vejret - som under afviklingen af denne transport - er tørt og ikke for koldt, så er det til at have med at gøre.
Men der ligger også mange års erfaring bag Fournaises team, en erfaring som er til stor hjælp, når man skal arbejde med den slags ekstreme transportopgaver.
-----