23948sdkhjf

Når asfalten skal holde varmen

Asfalten må ikke tabe temperatur under transporten. Det skærper kravene til trans-portmateriellet, derfor er båndtraileren en af fremtidens løsninger

Asfalten må ikke tabe temperatur under transporten. Det skærper kravene til trans-portmateriellet, derfor er båndtraileren en af fremtidens løsninger



Større krav til fastholdelse af temperaturen under transport fra asfaltfabrik til asfaltudlæg-ger får transportører til at interessere sig for andre trailerløsninger end blot de kendte tip-pelads-trailere.

Fra asfaltproducenternes side ønsker man nemlig at sænke temperaturen på den færdige asfalt på produktionsstedet fra 160 til ca.140 grader celsius. Alligevel må temperaturen ved aflæsningen i udlæggeren stadig ikke være under 120 grader. Og hvis temperaturen omvendt er over140 grader på produktionstidspunktet, så ilter asfalten.

Disse krav og deraf følgende temperaturproblemer imødegår man ved at benytte en bånd-trailer.

Det er groft sagt en åben silotrailer, som i stedet for en bund har et stort gennemgående transportbånd. Fordelene ved båndtrailerne er helt klare, temperaturen holdes mere sta-bilt, man kan kontrollere asfaltleverancen - det vil sige, at båndet, der er hydraulisk drevet, sørger for, at der kommer en jævn strøm af asfalt ned i asfaltudlæggeren, så man undgår stop eller overlæsning af udlæggeren.

Båndtraileren kan aflæsse overalt, den kræver ingen frihøjde som tippeladstraileren, den kan aflæsse asfalt inde under viadukter og broer - og den fungerer også selv om terrænet hælder.

HMK Industri A/S fra Hjørring producerer båndtrailere til bl.a. asfalttransport og har leveret flere af denne trailer type til danske vognmænd.

Hydraulisk presenning

En af de vognmænd der i flere år har haft båndtrailere fra HMK som supplement til tippe-ladstrailere er vognmand Benny Rasmussen i Gilleleje. Vognmandsfirmaet har haft 25 års jubilæum i foråret og har altid beskæftiget sig med transport af asfalt.

Således er det et firma med endog særdeles stor erfaring og kompetence på området for asfalttransport.

Båndtraileren er forsynet med en god isolering i siderne, og på toppen er der monteret en isoleret presenning, som Tarpline har leveret. Selve montagen af presenningen er vareta-get Tappernøje Sadelmageri.

Presenningen er konstrueret som en stor rullepresenning, der rulles fremad i kørselsret-ningen ved hjælp af en hydraulikmotor i forenden, så toppen på traileren er fuldstændig frit tilgængelig, når der skal lastes.

Medaljen har altid en bagside

Båndtraileren er dog ikke uden negative sider. For det første er den dyrere i anskaffelse end en tilsvarende tippeladstrailer med halvrundt lad, og så er den tungere, hvilket betyder mindre nyttelast. Det betyder, at mange vognmænd vil være tilbageholdende med at an-skaffe sig båndtrailere. Men det skaber et marked for dem, der har investeret i den slags trailere.

Månedens køretøj er en tre-akslet version som rummer 27 m3, hvilket betyder, at den mest kan anvendes til transport af tunge produkter såsom asfalt, grus og sten.

F.eks. er rumindholdet for lille til transport af korn eller lignende foderstoffer.

Til at styre aflæsserprocessen har chaufføren et joystick inde i førerhuset, hvorfra funktio-nerne kan kontrolleres. Desuden er der i bagenden monteret en sensor, der holder "øje" med asfalten, når den kommer ud af bagenden.

Bliver dyngen for stor, så der er risiko for at asfalten løber ud af udlæggeren, standser denne sensor omgående båndet, så aflæsningen ophører.

Opbygningen er meget brugervenlig på båndtraileren. Det ses for eksempel på venstre side, hvor der monteret to stiger, som gør, at chaufføren kan komme op på læsset.

I bagenden er der monteret en cylinder, regulerer åbningen af baglemmen, så mængden der aflæsses kan styres.

Hjælp mod overlæs

De mere almindelige dele på traileren såsom akslerne er fra BPW af typen ECO PLUS med tromlebremser. Akselophænget er luftaffjedring med bogielift på den forreste aksel. Som noget ekstra har vognmand Benny Rasmussen fået monteret Loadmaster vejesy-stem, så chaufføren altid har mulighed for at kontrollere vægten på læsset - en utrolig stor hjælp i kampen for at undgå kørsel med overlæs.

Skal man finde noget negativt om båndtraileren, må vi over i småtingsafdelingen. Fra pro-ducentens side burde man have lavet et smart ophæng til en skovl og en kost, fordi det er vigtigt værktøj for chaufføren.

Efter endt aflæsning skal skuffen i bagenden lige gøres ren, så asfaltklumper og lignende ikke falder af traileren under kørsel.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062