23948sdkhjf

Vellykkede generationsskifter skaber udvikling

match-online.dk, en netbaseret markedsplads for virksomheder i Danmark, har haft stor succes på det sidste. Ikke mindre end 500 virksomhedshandler er siden etableringen i 1999 blevet gennemført på markedspladsen.

match-online.dk, en netbaseret markedsplads for virksomheder i Danmark, har haft stor succes på det sidste. Ikke mindre end 500 virksomhedshandler er siden etableringen i 1999 blevet gennemført på markedspladsen.



Match-online er i bund og grund er en forening bestående af en række medlemmer, eller aktører, der er beskæftiget med formidling af kapital eller virksomheder. Det er for eksempel revisorer, advokater, banker, virksomhedsmæglere, erhvervsorganisationer, eller andre der har interesse i virksomheds- eller kapitalformidling. Match-online.dk har i øjeblikket knap 100 tilsluttede medlemmer.

Hjælp til små virksomheder

- Vi startede i 1999 i TIC-regi (Teknologiske Informations Centre) og ændrede i 2002 navn fra ticmarked.dk til match-online.dk., fordi vi mente, det mere præcist afspejler vores brede virke for Danmarks mange mindre virksomheder, starter Peter Dalkiær, der er formand for match-online.dk's bestyrelse.

- Da vi gik i luften, var formålsparagraffen klar: Vi skulle medvirke til at forbedre generationsskiftesituationen for mindre virksomheder i Danmark. Myndighederne var blevet klar over, at der var en bunke viden, der gik tabt, hver gang en virksomhed bare lukkede ned og ikke blev fortsat og videreudviklet. Men man var også godt klar over, at det var svært for de små virksomheder at overskue et salg og foretage de nødvendige forberedelser. Det var på den baggrund, vi fik vores starttilskud på 1,2 millioner kroner.

- I dag mener vi, pengene blev givet godt ud. Vi er et kendt site på nettet, og vi har omkring 20.000 hits hver måned, hvilket gør medlemskab af foreningen attraktivt og interessant.

- For et fast, årligt medlemskontingent kan deltagerne lægge alle de emner ind, de ønsker. Og det kan som sagt tidligere dreje sig om både køb og salg af virksomheder, eller at man har et kapitalbehov eller ønsker at investere i en virksomhed.

- Man får hurtigt overblik over de udbudte emner, der er fordelt på brancher, landsdele, omsætningsstørrelse, antal ansatte etc. Da der ikke er nogen øvre grænse for antallet af emner per aktør, er det - når man sammenligner med dagens annoncepriser - en god forretning at benytte match-online.dk, siger han.

Anonymt og uforpligtende

- Den danske vognmandsbranche er ikke overrepræsenteret på match-online.dk, indrømmer Peter Dalkiær.

- Det har vi endnu til gode.Men til gengæld er jeg sikker på, at det kommer - og det siger jeg, fordi det er så let, og så oplagt at benytte internettet til den slags uforpligtende markedssonderinger. Og uforpligtende, - og fuldstændigt anonymt - er det, lige indtil det bliver til en mere seriøs henvendelse, hvor emnerne sættes i forbindelse med hinanden og fortsætter forhandlingerne derfra.

- Netop anonymiteten borger for, at det er et sikkert sted at henvende sig for alle parter, - og at det ikke kan gå galt.

- De 500 handler, der er gennemført på grundlag af match-online.dk siden 1999, siger noget om effektiviteten i systemet. Og også om sikkerheden, der er så vigtig en parameter for virksomheder, der er på vej videre i udviklingen.

Kunne være bedre

- Danske vognmænd er - ligesom mange andre erhvervsudøvere - ikke så gode til at tage fat på generationsskifte-problematikken, fortsætter Dalkiær. - Som regel går der for lang tid, inden den endelige afgørelse tages, og så er det ofte i sidste minut. At oprette et holdingselskab er heller ikke altid nok - det skal man også huske på. I det hele taget skal processen planlægges i meget god tid. Medarbejderne skal underrettes og være positive overfor idéen, og kunderne ligeså.

- Men når beslutningen er truffet, er Match-online en god vej at slå ind på. Her kan man - igen anonymt og uforpligtende - komme i forbindelse med interessenter, og hvis interessen er konkret, kan man hurtigt etablere forbindelsen og gå videre i processen. Venter man til sidste øjeblik med at sætte sig til forhandlingsbordet, er der risiko for, at virksomheden - inden salget bliver en realitet - er på vej ned ad bakke, - og måske når at gå i stå. Og så er det reelt for sent, - et salg skal for at blive en succes forberedes i god tid. Det gælder også for danske vognmandsvirksomheder.

Benyttes med fordel

- Transporterhvervet kan ligesom alle andre med fordel benytte match-online.dk og i forbindelse hermed søge råd og vejledning fra de tilsluttede aktører. Et blik på sitet viser, at der er flere forskellige købsforespørgsler inden for transporterhvervet, men i øjeblikket ingen sælgende transportvirksomheder.

- Men man skal naturligvis være klar over, at en registrering på match-online.dk ikke kan stå alene, men bør være et supplement til ens øvrige salgsbestræbelser, understreger Peter Dalkiær og tilføjer

- Et ejer-/generationsskifte er jo ikke noget, som vognmænd - eller andre virksomhedsejere - beskæftiger sig med hver dag, og derfor vil råd og assistance fra erfarne rådgivere generelt være en god idé. Det betaler sig som regel mange gange at få ekspertbistand.

Gennemsigtigt marked

- Den elektroniske markedsplads er oprindeligt skabt, fordi vi konstaterede, at køber og sælger i høj grad manglede overblik over, hvilke konkrete salgs- og købsmuligheder, der eksisterede på markedet her og nu.

- Samtidigt blev det klart for os, at der var et behov for et gennemsigtigt marked, hvor matchning og sammenføring af sælger og køber kunne ske på betryggende vis. I sig selv har match-online.dk over de fem år udviklet sig til en iværksætter-succes, fordi den er blevet en anerkendt markedsplads for handel med mindre virksomheder både blandt virksomhedsejere og rådgivere. I de kommende år forventer vi, at match-online.dk vil vokse yderligere, fordi omkring 100.000 mindre danske virksomheder står foran et nødvendigt generationsskifte.

- I dag kan man roligt sige, at de 1,2 millioner kroner, som Erhvervsministeriet gav kontaktbørsen i starttilskud, har været ualmindeligt godt givet ud. På match-online.dk kan man direkte måle nytten af disse erhvervsfremme-kroner, og kontaktbørsen står i dag på egne ben, alene finansieret gennem deltagergebyrer.

- Formålet med match-online.dk er at fremstå som en seriøs virksomhedsbørs for mindre virksomheder i Danmark.

Der skal kun være ét sted, der kan alt om køb og salg af virksomheder og kapitalformidling og hvor alle kan komme. Og det gælder også det internationale marked, hvor der på EU-plan arbejdes på integration af de europæiske kontaktbørser.

Efterlyser flere selvstændige

- Rent samfundsmæssigt skal der være en fornuftig balance mellem opstart af nye virksomheder og overdragelse af eksisterende. Selvstændig vognmand kan man jo blive enten ved at starte fra bunden eller købe en eksisterende virksomhed. Vognmandserhvervet er i høj grad et område, hvor køb af eksisterende vil være langt at foretrække, fordi man får kundegrundlaget og netværket og meget hurtigt kan implementere nogle af de tanker og idéer, man måtte have til fremtidig udvikling og vækst.

- Men vigtigst af alt er det, at vi får skabt en meget større selvstændighedsgrad i Danmark, hvor flere har lyst, mod og evne til at skabe og udvikle. Derfor skal vi sikre os, at gode veldrevne virksomheder overlever. Og med den rivende udvikling, vi er vidne til i dag, bliver kravene til at drive virksomhed større og større, så tidligere generationsskifter vil nok blive fremtidens orden, lyder det fra stifteren af match-online.dk, Peter Dalkiær.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063