23948sdkhjf

Hvorfor er trafiksikkerhed ikke et meget større tema

Når man ser på hvor mange lastbiler, der endnu ikke har fået monteret en kameraløs-ning eller et ekstra cyklistspejl, kan man ikke lade være med undre sig.

Når man ser på hvor mange lastbiler, der endnu ikke har fået monteret en kameraløs-ning eller et ekstra cyklistspejl, kan man ikke lade være med undre sig.



Trafiksikkerhed, hvad er det for en størrelse? Somme tider kan det være svært at vurdere, hvor niveauet egentlig ligger. Men at det er lavt i transportbranchen, det kan der næppe her-ske tvivl om.

Ser man på situationen, som ser ud her i september måned, hvor der er mindre end en halv måned tilbage inden 1. oktober, hvor der skal være monteret et ekstra cyklistspejl eller en kameraløsning, er det synligt, at der stadig er mange lastbiler, som ikke har fået monteret no-get som helst endnu. Og der bliver desværre fortsat kørt cyklister ned af højresvingende last-biler - senest den 13. september i København, hvor en ung kvinde blev dræbt.

Men sikkerhedsudstyr i det hele taget som ESP (Elektronisk stabilitets program), sporassi-stent og cruisecontrol med radarstyret afstandsmåler er ikke ligefrem noget, som lastbilejere sætter øverst på ønskelisten ved anskaffelsen af nye lastbiler.

Mercedes

Hos Mercedes-Benz Danmark i København har vi fået oplyst, at der er solgt lidt under 50 nye Mercedes Actros, der alle er udstyret med den såkaldte SafetyPlus pakke, som omfatter Air-bag, ESP (elektronisk stabilitets kontrol), afstandsradar, sporassistent og retarder.

De lange Actros-chassiser, der er solgt, har i stedet for ESP en elektronisk krængningsstabili-sering. Næsten alle de kunder, som har købt de nævnte køretøjer, har valgt den komplette SafetyPlus pakke, fordi Daimler Chrysler tilbyder hele pakken til en favorabel pris, udtaler Mads Sarsgaard hos Mercedes-Benz Danmark.

MAN

Hos MAN Last & Bus A/S i Glostrup siger produktchef Carsten Sevel Jensen til Trans Inform, at man foreløbig kun har solgt fem stk. nye MAN lastvogne med MANs sikkerhedspakke, som indeholder afstandsregulering (ACC), sporassistent (Laneguard), forstærket motorbremse (EvBec) og highline-instrumentering. MAN har en så kraftig motorbremse, at man kan undvæ-re retarderen/intarderen.

- Den samlede sikkerhedspakke koster lige under kr. 40.000,- men desværre er der mange, som af omkostningsmæssige hensyn fravælger pakken, og det på trods af, at vi mig bekendt er de billigste på markedet, siger Carsten S. Jensen.

Produktchef Steffen P. Müller fra Volvo Lastvogne Danmark A/S fortæller, at Volvo har lavet to sikkerhedspakker, en til trækkere og en til forvogne. Forskellen er blot, at til forvogne kan man endnu ikke levere ESP, da det ikke er færdigudviklet til påhængsvogne. Så snart på-hængsvognsfabrikanterne kan levere ESP på deres produkt, vil det være relativt let at lave et komplet forvogn-hængervogntogs løsning med ESP.

Volvo

I Volvos sikkerhedspakker indgår: ACC, ESP (hvis det er en trækker), Brake Assistant, der er en funktion som forkorter bremseafstanden ved panikopbremsninger, Hill Start Aid, en "bak-kestarthjælp", som først slipper bremserne, når motoren har opbygget tilstrækkeligt moment, automatisk indkobling af differentialespærre, Xenon forlygter, der giver ca. 20% mere nærlys, Airbag og seleforstrammer samt kamera med skærm i instrumentbordet, beregnet som blind-vinkel/cyklistspejl. Det kan kombineres med bakkamera, Dynafleet og navigation. Den samle-de pris for alt det overstående er under 50.000 DKK, hvor man sparer over 35 pct. ved at kø-be det hele samlet. I år til dato har Volvo kun solgt ti nye lastbiler med sådant sikkerhedsud-styr.

En rigtig god ting

En af de transportvirksomheder der allerede har en lastbil kørende med ekstra sikkerhedsud-styr omfattende bl.a. ACC er Torben Rafn & Co. A/S i Sommersted.

Vi har spurgt vognmand Torben Rafn om hans mening om ACC og svaret er positivt: - Jeg synes det er en rigtig god ting, siger han.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157