Det er i disse dage 35 år siden, en lille gruppe amerikanske forskere første gang satte strøm til to computere og overførte en smule data mellem dem via et kabel.

Dermed havde Internettets forfader - Arpanet - set dagens lys - dengang i 1969 - en helt ny og revolutionerende ting. Få år efter de første sitrende data blev sendt gennem det grå kabel, blev den første e-mail afsendt. Det skete i 1971.

Og siden er det gået slag i slag med forbløffende teknologiske kvantespring, til vi er nået til det internet, som vi kender i dag og som har forandret processer, virksomheder og mennesker i hele verden. Ikke mindst da World Wide Web - www - i 1990 fik sit indtog.

I 1969 var det vel de færreste, der havde forestillet sig den enorme udbredelse netværkstanken, som oprindeligt var forbeholdt universiteter og militæret, kunne blive. Omfattende og revolutionært - både i erhvervslivet og i de private hjem.

Det er uklart, hvilken type data, der blev sendt gennem det grå kabel første gang.

Dermed adskiller verdens første net-transmission sig ikke fra den første gang, der blev sendt en e-mail. Opfinderen af e-mailen, amerikaneren Ray Tomlinson, aner nemlig ikke, hvad han skrev, da han sendte den første e-mail i efteråret 1971. Han husker heller ikke den nøjagtige dato.

Det ændrer dog ikke på, at kommunikations-teknologierne bringer os alle tættere på hinanden og har gjort det i flere hundrede år.

Den elektroniske kommunikations historie tog nemlig på mange måder sin begyndelse, da Samuel Morse sendte verdens første telegram i 1844. Det indeholdt teksten "What hath God wrought!" - det er ikke stavefejl, men sådan blev det skrevet - oversat til dansk "hvad Gud har skrevet".

Den første telefonsamtale fandt sted 32 år senere i 1876, da Alexander Graham Bell ringede til sin assistent Watson og sagde: "Mr Watson, come here. I want to see you".

Der er langt fra gamle dages brevskriveri, hvor folk ofte med smuk og sirlig håndskrift sendte breve til hinanden - og hvis man havde slægtninge så langt væk som i Amerika, var brevene meget længe undervejs. I dag er der ikke langt fra tanke til handling, når også bedsteforældre via Internettet kommunikerer med børn og børnebørn - måske på den anden side af jorden. Og samtidig kan man udveksle fotos, så man levende kan følge med i hinandens hverdag. Men en bagside kan der dog være ved kun at hamre i tastaturet. Den personlige håndskrift udvikles ikke i samme omfang som ved megen brug - og så er det jo heller ikke helt så personligt. For man gør sig vel altid en eller anden forestilling om, hvilken personen, der gemmer sig bag håndskriften - og det uanset om det er en smuk, en sirlig, en temperamentsfuld eller en sjusket håndskrift.

Jeg var for nylig inviteret til et spændende foredrag med grafolog og skriftpsykolog Maria Ploug. Det var uhyre interessant - og samtidig på sin vis lidt uhyggeligt, hvordan hun kunne "læse" hvilken type, der gemmer sig bag nogle få nedkradsede linjer på et stykke papir. Maria Ploug gennemgik tyve forskellige personers skrift - og der var ikke én, der ikke følte, at hun ramte lige i hjertekulen.

Du kan vælge at bruge grafologens analyse "privat" - men sandelig også professionelt for eksempel i ansættelsessituationer. Man kan bruge den viden, man får til at lære sig selv bedre at kende. At kende sine svagheder - og endnu bedre at kende de styrker, som man måske inderst inde godt véd, man har, og som man ved sådan en test bliver bekræftet i.

Ha' det rigtig godt til vi ses igen og send mig et par linjer pr. snail mail eller e-mail.

-----