Det er job i tusindsvis, som skifter nationalitet. Selv om der er en vis ekspert-uenighed om tallene, så ligger det fast, at udfordringen fra det frie verdensmarked er større, end de fleste umiddelbart havde forestillet sig.

Men på samme måde som f.eks. udflytningen af job i stor stil fra tekstil-industrien i Herning-området var et chok, som kunne overvindes og vendes til noget positivt, så er det endnu større pres, som de nye og kommende økonomier i Kina, Indien, Rusland, Østeuropa, lægger på os, et vink med en vognstang.

Pessimisterne har set det som en underminering af hele velfærdsstaten, andre betragter det som led i en udvikling, der har stået på de sidste hundrede år, og optimisterne vejrer solopgang i øst.

Vi har allerede set, hvor hurtigt store virksomheder kan komme under pres. Flextronics mistede sin store mobiltelefon-ordre, luftfartsselskaber som SAS må omorganisere og masser af mindre virksomheder kæmper i det stille for at bevare deres ordrer.

Men det nytter ikke, at vende vreden mod de virksomheder, der vælger at udflage job og funktioner til udlandet. Fremstillingen af den onde kapitalist, der i profitbegær vender ryggen til danske ansatte til fordel for underbetalt arbejdskraft i udlandet, må nu snart på pension. For det er jo en pionerindsats at sikre danske virksomheder fodfæste i udlandet i den globaliserede virkelighed. Det er både svært og omkostningskrævende ? og ofte risikabelt.

Og opgaven bliver bestemt ikke lettere, når man gerne vil sikre så danske tilstande som muligt i det fremmede. Når ansvarlighed, kvalitet og etik helst også skal flytte med ud.

Nogen mener, at vi i disse år er vidne til den største omvæltning i de sidste 200 år, at vi kun har set begyndelsen. Men hvad enten, det kommer til at forløbe hurtigt eller mere behersket, så er det nødvendigt med en tilpasning. Og det er også svært.

For godt nok er det et adelsmærke i det danske erhvervsliv, at vi på grund af mange små virksomheder er hurtige til at omstille os til markedets krav. Men hvis vi også skal kunne reagere på nogle mere grundlæggende forandringer ? at vi måske skal lave noget helt andet, så kræver det, at alle er med på projektet.

Det er let at se, at en enhed, som skal produceres under det danske skattetryk har få chancer mod malaysiske lønninger, hvis kvaliteten ellers er den samme. Den danske virksomhed kan effektivisere, automatisere, men handler det om almindelig ufaglært beskattet produktion er kampen ulige. Vi kan aldrig vinde et 100 meter løb med en sandsæk på ryggen.

Derfor handler det om at designe det rigtige svar på udfordringen. Men det kræver at alle er med på ideen ? og erhvervslivet og virksomhederne kan sælge holdningen om, at der skal noget ekstra til. Det nytter ikke at klynke over enhver besparelse eller holde fast ved indgroede krav og forventninger.

Få har som transportsektoren vist, hvordan man kan komme ud over grænserne og gøre et godt stykke arbejde ? ved egen og ved fremmed hjælp. Også på de indre linjer er der en forandringsproces i gang. Der outsources, fusioneres, tilpasses ? og der tænkes. Får vi koblet god forskning og effektiv uddannelse oveni, er der med en åben holdning få udfordringer vi ikke kan klare.

Men så var der lige det med sandsækken.

-----