Danske havne har fat i globaliseringen
Der er ingen tvivl om, at globaliseringen i det store hele er til gavn for danske havne, siger Tom Christensen, sekretariatschef i Danske Havne. ? Selvom der også er negative sider forbundet med den voldsomme internationale udvikling, opvejes disse ulemper langt af fordelene.
- Det er lykkedes danske havne at få rigtig godt fat i kontakterne til den internationale søtransport. For eksempel Århus Havn er direkte koblet op til Fjernøsten med ugentlige afgange til fem trafikknudepunkter. Ruten drives med Mærsks containerskibe. CMP (Copenhagen Malmø Port) har fået kontrakten på Toyotas globale logistik og håndterer på årsbasis 120.000 enheder fra den japanske bilproducent. CMP har formået at placere sig i den fordelagtige position, fordi de har de nødvendige havnefaciliteter og kan stille med de tillægsydelser, som Toyota har behov for. Derudover har vi jo væksten i krydstogtskibene, der også er en følge af globaliseringen. CMP modtager i år op imod 300 krydstogtskibe, og der forventes en betydelig vækst i antallet til næste år, fordi CMP har specialiseret sig i at modtage denne type skibsfart.
De sikre ligger i Danmark75 procent af Danmarks eksport og import går gennem de danske havne, fortsætter Tom Christensen. ? Og de har formået at tilpasse sig og specialisere sig i kontakt med de mindre ruter, der samler op til de større ruter, siger han og nævner på negativ-siden terrortruslen med de deraf følgende, omkostningstunge nye rutiner, der er en direkte følge af globaliseringen men også en forudsætning for fortsat vækst på havneområdet.
Danmark er dog godt med: 87 procent af danske havne er terrorsikrede. USA har kun omkring 50 terrorsikrede havne - og sagt på en anden måde: 10 procent af alle terrorsikrede havne i Europa ligger i Danmark.
- Meget af den vækst, danske havne har oplevet i den senere tid, skyldes vores evne til at koble den internationale søtransport op til de regionale danske søtransportmuligheder, siger Tom Christensen
-----