En dansk fødevaretransportør har udført egenkontrol på sine transportaktiviteter ved hjælp af ITDs egenkontrolprogram, der er godkendt af Fødevaredirektoratet.

Af en af transportørens egenkontrolrapporter, der er lagt ud på nettet, fremgår det, at en stikprøvekontrol for nylig påviste, at der var transporteret leca i en silo beregnet til fødevarer. Herefter var der foretaget vask, der følger de af Fødevaredirektoratet fastlagte rengøringsprocedurer.

Og for så vidt er den sag ikke længere, - virksomheden kan i princippet skifte mellem leca og fødevarer, når blot hygiejnereglerne om tilstrækkelig vask mellem transporterne efterleves, og ? og det er naturligvis vigtigt - lastbilen ikke anvendes til transport af andet, hvis det kan føre til forurening, som det hedder.

Kompetencen til at kontrollere, at transporterne foregår efter reglerne, ligger hos landets 10 fødevareregioner og veterinærmyndighederne under Fødevareministeriet.

Problemet bliver dog accentueret, når det drejer sig om udenlandske underleverandører. Hvad sker der, når en dansk transportvirksomhed kontraherer med en udenlandsk underleverandør, fra for eksempel Østeuropa, om transport af fødevarer fra Sydeuropa til Danmark. Lastbilen, der kørte leca i går, er den nu tilstrækkeligt rengjort, når den læsser sydfrugterne, som danskerne skal leve højt på i vinterhalvåret? Hvem kontrollerer det langt væk fra Danmark?

Et svar er, at der over alt i Europa findes vaskehaller, der påtager sig både udvendig/indvendig vask og desinficering, når det er påkrævet. Og disse vaskehaller udsteder ? naturligvis ? et certifikat som garanti for, at vasken er udført efter forskrifterne, og er tilstrækkelig i det pågældende tilfælde.

Men hvem har det ultimative ansvar for, at lastbilen reelt er så ren, at den må transportere fødevarerne til den danske forbruger? Det er vognmanden, der er ansvarlig for, at vognparken er anmærkningsfri hvad angår rengøring. Den udenlandske vognmand, der kører som underleverandør vel at mærke, - ikke den danske.

-----