23948sdkhjf

International containerhavn på Stignæs

Da Kuwait Raffinaderiet blev nedlagt i 1998 og et par hundrede medarbejderne blev fyret, tog en gruppe initiativrige skælskørborgere sagen i egen hånd .De forudså et drastisk forøget antal arbejdsløse i regionen og blev derfor enige om at sætte yderligere skub i et containerhavneprojekt, der havde ligget på tegnebrættet i en årrække for at finde nye beskæftigelsesmuligheder til de borgere, der som følge af raffinaderiets lukning var blevet arbejdsløse. Samtidig var det et krav fra myndighedernes side, at projektet, der blev løbet i gang, også kunne bibringe området et generelt løft på det erhvervsmæssige område, så hele regionen kunne høste fordel af initiativerne.

Lukningen var igangsætter

Stigsnæs Inovators, som gruppen hed, bestod af direktør Jan Procida, fhv. borgmester Hans Chr. Nielsen, skibsmægler Anders Christensen samt plan- og udviklingschef i Skælskør Kommune, Arne Brandtoft. I dag ? fem år senere ? er Arne Brandtoft stadig arbejdende bestyrelsesmedlem og tovholder i projektet.

- Vi havde allerede en idé om at anlægge en dybvandshavn på Stigsnæs, hvor forholdene er særdeles velegnede til netop det formål, siger Arne Brandtoft. - De planer havde eksisteret i mange år, men lukningen af raffinaderiet var den begivenhed, der accentuerede igangsætningen af projektet.

- Kort fortalt omhandler projektet bygning af et containerareal på i alt 80 hektar og en lokalhavn på 15 hektar. Forud for udarbejdelsen af projektet ligger en række undersøgelser, blandt andet Cowi Consults, der går på de fysiske forhold, men også Mærsk Brokers mere kommercielt orienterede undersøgelse, der også går ind og forudsiger noget om udbytte af den investerede kapital og forventet tilbagebetaling og den foreløbigt sidste analyse, der tager udgangspunkt i nogle projektændringer, der blev gennemført i 2003, fortæller han.

Container-vækst

- Undersøgelsernes konklusioner er ? selvom de er foretaget på forskellige stadier og fokuserer på forskellige forhold, ens: alle godtgør, at anlægsarbejdet vil være en utroligt god forretning for området og styrke væksten i regionen betydeligt. Ikke mindst set på baggrund af den vækst, der forventes i forbindelse med den globale containerisering, som vi ved har ligget på omkring 10 procent på årsbasis indtil videre, og som vi forventer vil fortsætte på minimum samme niveau i en overskuelig fremtid. Kinas indtog på markedet og de øgede muligheder, åbningen mod det baltiske område med Rusland, Hvide Rusland, Randstaterne, Finland og Sverige vil naturligvis bidrage væsentligt til den positive udvikling.

Projektet er i dag et godt skridt videre. Kommunen har solgt projektet til renholdningsselskabet RGS90 for 20 millioner kroner og har lagt beløbet ind i Fonden Stigsnæs Innovators, der skal sikre, at midlerne bruges til erhvervsudvikling i området. RGS90 har købt projektet for at kunne deponere affald i forbindelse med opbygning af havneområdet.

Værdiskabende miljø

- Det er rigtigt både ud fra et miljømæssigt synspunkt ? nemlig i forhold til grundvandet ? og også værdiskabende, fordi det øger antallet af arbejdspladser, siger Arne Brandtoft.

- Projektudviklingsselskabet Baltic Gate terminal har for nylig ansat direktør Steen Pedersen, som er en erfaren havnebygningsingeniør. I spidsen står en bestyrelse, ligeligt bestående af RGS90, som er tungt repræsenteret, og medlemmer af Baltic Gate Terminal A/S. Her er man ved at lægge sidste hånd på plandokumenterne, som skal danne grundlaget for ansøgningen til Trafikministeriet om anlægstilladelse.

- Når anlægstilladelsen er givet, går anlægsarbejdet i gang, og allerede på det tidspunkt vil der være en arbejdsmarkedsmæssig gevinst at hente, siger Arne Brandtoft. Og senest tre år efter anlægsstart skal I etape være klar, og det giver igen flere driftsarbejdspladser. Når det hele står færdigt, regner vi med at vi har fået i omegnen af 5.000 direkte og indirekte arbejdspladser fordelt over hele Sjælland.

- Og det er vi godt tilfreds med, slutter han.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062