Opdeling af aktiekapital i Viktor Sørensens Eftf. A/S
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har 10. september registreret en vedtægtsændring for Viktor Sørensens Eftf. A/S, Åbyhøj.
Vedtægtsændringen betyder, at der nu er foretaget en opdeling af aktiekapitalen i 900.000 kroner A-aktier og 225.000 kroner B-aktier. Administrerende direktør Jørn Grove, Viktor Sørensens Eftf. A/S, oplyser, at opdelingen i A og B aktier stammer fra Viktor Sørensens køb af Fredensborg Fragt tilbage i december 2003. – Betalingen for fragtfirmaet faldt i aktier, der blev udstyret med den specielle rettighed, at de i fem år gav ekstra udbytte. Det var alt sammen en del af den købsaftale, vi forhandlede på plads med ejerne af Fredensborg Fragt, forklarer Grove. I dag er Fredensborg Fragt indlemmet i Viktor Sørensens Eftf. A/S, og virksomhedens tidligere ejer, Leif Lund, leder af Viktor Sørensens østafdeling.
-----