Der tabes alt for meget gods på vejene
De frivillige vejreportere er blevet i vigtig faktor i trafikoplysningen. I dag er der ca. 5.500 vejreportere, som indrapporterer direkte fra landevejen.
Vejreporterne et vigtigt element i trafikrapporteringen til Vejdirektoratet, som netop har holdt et velbesøgt arrangement i Odense Congress Center for vejreporterne.
Vejdirektoratet slog fast, at vejreporterne er et vigtigt element i indrapporteringen til TIC (Vejdirektoratets Trafik Center), netop fordi de kører derude, hvor tingene sker.
Man kan nemlig ikke nøjes med de små følere i vejbanen, som findes visse steder. De er for det første meget dyre og for det andet får man kun sparsomme informationer på den måde. - Vejdirektoratet har brug for hurtige og pålidelige informationer, som netop vejreporterne kan give, sagde direktør Henning Christiansen, Vejdirektoratet.
Informationerne til TIC kommer i dag fra tre forskellige grupper: Politiet, redningskorpsene og altså vejreporterne.
Indrapporteringerne, der sker pr. telefon omfatter alt lige fra meldinger om uheld, kødannelser, ødelagte skilte og autoværn, huller i belægningen til tabt gods.
Sidstnævnte er absolut en kedelig topscorer. For der tabes utrolig meget gods på det overordnede vejnet nu til dags.
-----