23948sdkhjf

Hvad betyder i grunden de kryptiske tegn på lastbilen

Hvordan kan en ny Scania komme til at hedde R-580 CB6x4EHZ.

Det ser umiddelbart uforståeligt ud, men Scania har med sit bogstavsystem skabt et gan-ske enkelt og forståeligt system, som forklarer, hvilken model, det drejer sig om.

Det første bogstav står for førerhusversionen og det efterfølgende tal for motoreffekten. Herefter kan det være bogstaverne L, D eller C , der er en del af kombinationen.

L står for fjerntransport, hvor der køres mange km hvert år, mest på motorvej og med vogntogsvægte op til 60 ton.

D betyder, at det er en distributionsvogn, som kører få kilometer pr. år, men som til gen-gæld har mange lasteoperationer, og som kører med totalvægte op til 26 ton.

C er betegnelsen for køretøjer som benyttes til bygge- og anlægskørsel, med få kilometers kørsel pr år, kørsel i terræn og på almindelige veje. Her regnes med totalvægte op til 32 ? 40 ton, helt afhængig af de nationale regler. Samtidig regnes med vogntogsvægte op mod 150 ton.

Aksel-kombination

Det næste bogstav i kombinationen (f.eks. P340 DB) er enten et A eller et B, hvor A står for sættevognstrækker mens B står for forvogn.

Herefter komme akselkonfigurationen, der altid består af et tal et x og yderligere et eller flere cifre eventuelt med en skråstreg imellem. Det simple eksempel kan være 4x2 ? en toakslet model med træk på en aksel. 6x2 er en variant med en rigtig bogieaksel, der er placeret bag drivakslen.

6x2/4 står for en treakslet version, som har en styrende bogieaksel foran drivaksel, et ty-pisk chassis til renovations-brug. En 10x4*6 står for en femakslet model der har to styren-de foraksler to drivaksler og endelig en styrende bogieaksel bag de to drivaksler. I øvrigt en lastbilversion vi vil komme til at høre mere om i fremtiden. Blandt andet i Schweiz vil den slags lastbiler kunne komme til at køre med 40 tons totalvægt i 2005.

Driftsklasserne

Endelig er chassiserne delt op i forskellige driftsklasser, nemlig M (Medium Duty), der står for middelsvær, og som anvendes til lastbiler, der kører på rimelige veje. H (Heavy Duty), der står for svær og som anvendes af lastbiler, der kører på asfalterede veje eller gode grusveje. Til sidst findes der E (Extra Heavy Duty), der står for den ekstra svære ver-sion og som finder anvendelse på lastbiler, der arbejder i terræn eller på dårlige grusveje. Det er faktisk som på tidligere modeller f.eks. to-serien, hvor Scania havde bogstavet med ude i grillen ? M, H eller E.

Det næste bogstav betegner rammens højde. Her er det bogstaverne H for høj, N for nor-mal, L for lav og E for ekstra lav rammehøjde. Det sidste bogstav i Scanias bogstavsleg står for typen af affjedring. Her er tre bogstaver at vælge mellem. Nemlig A, B og Z, hvor A står for stålfjedre (normalt parabel) på forakslen og luftaffjedring på bagakslen. B betyder at der er luftaffjedring hele vejen rundt, mens Z står for stålaffjedring hele vejen rundt. Det kan være såvel parabel som trapezfjedre.

Hele kombinationen

Tager man et eksempel som en R-580 CB6x4EHZ står kombinationen for, at det er en model med det højt placerede førerhus (R-førerhus) 580 hk V8 motor, chassismæssigt specificeret til bygge og anlægskørsel, beregnet for høje vogntogsvægte, det er en forvogn med en eller anden form for opbygning, en treakslet model med træk på begge bagaksler. E står for ekstra svær, der er beregnet til kørsel på dårlige veje. H står for en høj ramme, der jo er meget passende til et tippeladskøretøj og endelige står Z for at det er en version med bladfjedre på alle aksler.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078