Fnuglette passagerer giver plads til mere fragt
Lyder det underligt? Forklaringen er helt enkel og kan hentes i en fornøjelig artikel i Inside SAS, der beretter om flot fremgang for fragten mellem Skandinavien og det vigtige japanske marked.
Hvert 5. år justerer SAS det standardtal, der betegner vægten for en gennemsnitpassager. Faktisk vejer SAS godt 20,000 af sine passagerer på et antal udvalgte destinationer og kommer dermed frem til det normtal, der skal gælde i en kommende periodes planlægning. Og et hurtigt kig på badevægten gør det let at erkende, at naboens vægt er stigende: Den er øget fra 86 til 87 kilo for en voksen passager.
LetvægtereMen der er jo store variationer. En af den er netop de japanske passager. De vejer, viser det sig, i snit kun 74 kilo. Og regnes dette tal ind i modellen for vægten af flyet fyldt med passagerer og bagage, bliver der mere kapacitet til fragten. På ruten til Japan betyder det forøgelse af fragtkapaciteten med hele 2,500 kg pr tur til og fra Tokyo.
Det nye normtal blev implementeret på det samlede rutenet den 1. juli, men allerede i juni blev det indført på ruten til Japan for at muliggøre ekspedition af en ordre på 100 tons fragt fra Japan til København. Og det var så ikke noget problem.
Mer-indtægt- En forøgelse af fragtkapaciten med 2.5 tons kan betyde merindtægter på 50,000 svenske kroner pr flyvning, siger SAS Cargo.
-----