US Coast Guard retter sigtekornet mod hollandske rederier
Den amerikanske kystvagt mener ikke hollandske rederier lever op til ISPS-kravene og har derfor varslet ekstra grundige inspektioner.
Hollandske skibe, der anløber havne i USA, kan fremover se frem til en grundig inspektion fra køl til mastetop fra US Coast Guard. Kystvagten har nemlig kastet et uvelkommet kærligt blik på de hollandske skibe, da US Coast Guard ikke mener, at de hollandske rederier efterlever kravene i ISPS-koden (International Ship and Port Security code).
Udsigten til forsinkelser under kystvagtens mikroskop har naturligvis vakt bestyrtelse i hollandske rederikredse.
- Vi er først blevet bekendt på US Coast Guards vurdering i begyndelse af denne uge, og ved ikke, hvad der har fået myndighederne i USA til at sætte Holland på listen, udtaler den hollandske rederiorganisation KVNR.
-----