SID: boykot af lastvogne uden cyklistspejl
Lastvogne skal fra 1. oktober være udrustet med et obligatorisk cyklistspejl eller alternativt et særligt overvågningskamera, der skal reducere risikoen for de tragiske højresvingsulykker. SID opfordrer nu medlemmerne til nægte at køre med lastvogne, der ikke er udrustet med de lovpligtige spejle.
- Det er vognmændenes ansvar, at spejle og kameraer bliver monteret til tiden. Chaufførerne har både ret og pligt til at nægte af køre, hvis tingene ikke er i orden, udtalte Kjeld H. Jensen, der er miljøkonsulent i SiDs Transport og Servicegruppe, ifølge DTL, under arrangementet "Bedre adfærd, bedre indtjening", der blev afholdt i Brønderslev tirsdag. Dansk Transport & Logistiks udviklingsdirektør Jens Poul Madsen understreger, at det er vognmanden, der har ansvaret for indkøb af det sikkerhedsmæssige udstyr, og at det er chaufføren, der har ansvaret for, at lastbilen er sikkerheds- og lovmæssigt forsvarlig, inden kørslen begyndes.
-----