Trotters rationaliserer
Finn Calmar Clausen, der købte Trotters i 2001, har i samarbejde med den nye professionelle bestyrelse forenklet organisationen betydeligt.
- Det var helt nødvendigt at gennemføre de organisatoriske rationaliseringer. Det gør, at vi nu har fået et mere gennemsigtigt og operationelt fundament for vore globale aktiviteter, udtaler ejer af koncernen og administrerende direktør Finn Calmar Clausen.
- Forenklingen består i, at det nye Trotters A/S fremover omfatter de aktiviteter, der tidligere lå i Trotters Holding A/S, Trotters A/S og DGM Nordic & Baltic A/S. Finn Calmar Clausen har netop udpeget en professionel bestyrelse, der skal sikre virksomheden det nødvendige globale fokus i fremtiden. Bestyrelsen består af direktør i Innova Air Tech Instruments Kjeld Petersen (fm), direktør i Proffice Kim Knudsen, direktør Poul Kraskow (tidligere Merrild Kaffe Danmark) og Finn Calmar Clausen. Stifteren af Trotters, Niels Madsen, udtrådte af selskabet 31. marts 2004.
-----