Statens Bilinspektion sælges
Den 1. januar 2005 vil almindelige syn blive åbnet for fri konkurrence.
Det er samtidig forudsat i lovgrundlaget, at Statens Bilinspektion skal søges solgt umiddelbart efter åbningen af fri konkurrence på synsmarkedet.
På baggrund af analyser henover sommeren har Trafikministeriet og ministeriets rådgivere i salgsprocessen forberedt salget. Trafikministeren har endvidere drøftet modellen for et salg med partierne bag lovgrundlaget, og der er enighed om, at Statens Bilinspektion søges solgt som én samlet virksomhed. Den formelle salgsproces sættes nu i gang.
I den anledning udtaler trafikminister Flemming Hansen:- Jeg ser frem til en effektiv og målrettet proces frem mod et Statens Bilinspektion på private hænder. Samtidig lægger jeg vægt på, at der gennemføres et forløb, som sikrer de interesserede købere en fair og lige behandling.
-----