Satser på modulvogntog
PNO i Sverige satser på, at der snart åbnes for forsøg i bl.a. Danmark med 25,25 meter vogntog.
Direktør Per N. Ørnstrand indehaver af bl.a. PNO Sverige AB og PNO Finland, og som er den største udlejer af trailere og påhængsmateriel i Sverige og Finland siger til e-nyt at PNO på sin stand på ELMIA udstillingen forleden satsede på at vise kombinationer af 25,25 meter, idet man har en tro på, at der snart vil blive åbnet op med forsøgsordninger i for eksempel Danmark ligesom flere af PNO's kunder forestiller sig korridorer ned i Europa til for eksempel Spanien/Portugal hvor der vil blive givet tilladelse til at benytte 25,25 meter modulvogntogene. Derfor viste PNO også flere forskellige MVT kombinationer på udstillingen, bl.a. KRONEs nyeste skud på modulvogntogsstammen Gigaliner samt et andet produkt, der i den henseende er meget aktuelt, linkchassiset (forreste del af en B-dobbeltkombination) der er den eneste MVT kombination, hvor den samme trækker kan trække både den forreste og den bagerste trailer. Ved kørsel ind i områder, hvor der udelukkende må køres med almindelige vogntog, klarer trækkeren selv hele håndteringen og man undgår derfor at være afhængig af andre. Per Ørnstrand fortæller, at PNO allerede har satset ved at investere i 10 nye linktrailere med forskellige opbygninger.
-----