23948sdkhjf

Køber 17 Mercedesbiler

Det fem år gamle, landsdækkende affaldshåndteringssamarbejde, MiljøLogistik A/S, Roskilde, har i eftersommeren landet to nye vigtige kunder:

Det fem år gamle, landsdækkende affaldshåndteringssamarbejde, MiljøLogistik A/S, Roskilde, har i eftersommeren landet to nye vigtige kunder:



Det drejer sig om Dansk Retur System A/S og Arla Foods amba, der for første gang har centraliseret fødevaregigantens affalds- og genanvendelighedshåndtering hos en og samme leverandør. Direktør Torben Petersen, MiljøLogistik bekræfter nyheden og forklarer, at aktiviteterne for Dansk Retur System A/S fortrinsvis gælder indsamling og transport af returemballage, mens aftalen med Arla er betydelig mere kompleks: - Arla-kontrakten omfatter både intern håndtering, indsamling, transport og behandling af affald og genanvendelighedsaffald. Aftalen er forhandlet på plads, og vi er i fuld gang med implementeringen. Jeg ønsker ikke at kommentere på værdien af ordrerne, men kan oplyse, at MiljøLogistik har indkøbt 17 lette Mercedes forvogne med presenningsopbygning til formålet. MiljøLogistik A/S er stiftet for at kunne tilbyde landsdækkende service på affaldshåndteringsområdet. Selskabet ejes ligeligt af en aktionærkreds bestående af seks selvstændige forretninger med lokalt og regionalt fokus: Johs. Sørensen, Århus, Ragn-Sells, Næstved, Preben Andersen, Vordingborg, Axel Hansen, Holbæk, H.C. Containerservice A/S, Værløse og P. Fournaise A/S, Fredericia. Samarbejdet blev stiftet i 2001 med aktiviteter fra 2002, hvor Torben Petersen blev ansat.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.06