Fynsk opbyggerfirma klarer det meste
Service-palletten omfatter næsten alt inden for transportmaterielsegmentet.
- Vi kan næsten det hele siger Michael Krogsøe Thomsen, indehaver af Fyns Karosseribyg A/S, der har hjemme i den nordfynske by Søndersø.
Og noget er der om snakken, for firmaet råder over folk med ekspertise på en lang række områder indenfor transportmateriel.
Selv er Michael Thomsen uddannet klejnsmed. En uddannelse han egentlig startede på hos det daværende Gelsted Maskinfabrik i begyndelsen af 90erne.
Da det gik op for ham, at det var mere knokkelarbejde for svendene end reel lærdom, kvit-tede han lærekontrakten og fuldførte i stedet uddannelsen hjemme i Fyns Karosserifabrik A/S, som hans far har ejet indtil for to år siden.
- Jeg har dog prøvet at arbejde andre steder. Bl.a. har jeg været ansat hos Højbjerg Ma-skinfabrik i seks måneder. Heraf tre måneder i montageafdelingen og tre måneder i repa-rations og serviceafdelingen. Måske ville det have været sundt at være blevet der lidt læn-gere, men på den tid var der mange andre ting der trak på det nordfynske, siger han, og tilføjer:
-I medarbejderstaben er der både klejnsmede, elektrikere og specialister i reparation af glasfiber samt hydraulik. Derfor er vi også i stand til at servicere næsten alle typer materi-el.
FragtladFor ca. to år siden introducerede det fynske opbyggerfirma et standard fragtlad, som der siden er solgt ca. 12 stykker af.
Generelt laves der dog alt og det er såvel nyopbygninger, kranmontage, påbygning af lad, tippelad, hejs, læssebagsmæk og komplette trækkeropbygninger. Desuden laves der me-get servicearbejde og reparationsarbejde, som f.eks. forsikringsskader.
Firmaet er forhandler af alle HMF/DAPA produkter, Zepro lifte, Sommers trailerprogram, SOR kølekasser, ALUTEAM /ALU-VAN aluminiumskasser og som noget nyt HEMA hy-drauliske grabber. Med firmaets placering midt i det fynske gartnerområde leveres der af og til færdige opbygninger i form af kølekasser med tilhørende udstyr til blomstertransport. Michael K. Thomsen fortæller til Trans Inform, at man har gode forbindelser til lastvognsle-verandørerne, så personalet hele tiden følger med på uddannelsessiden. Det er nemlig væsentlig i dag, at man ved hvordan f.eks. el og hydraulik skal håndteres på de enkelte lastvogne ved nyopbygninger. Firmaets kundegrupper fordeler sig fra trofaste vognmands-kunder i det fynske område over til lastvognsleverandører, som bestiller komplette opbyg-ninger m.v. til nye køretøjer og kunder fra Sjælland, som man ind imellem også leverer nyopbygninger til.
Værksted, salg og lagerOrganisationsmæssigt har Michael Thomsen valgt at dele firmaet op i en værkstedsdel, som han selv står for i det daglige, og en salgsafdeling, som klares af Jørgen Ruby Povl-sen. Ruby, som han kaldes i det daglige, har været ansat i firmaet i mange år og kender det hele ud og ind.
- Det er vigtigt at få fyret den rigtige pris af første gang, vi giver et tilbud til en kunde, poin-terer han over for Trans Informs udsendte.
- Derfor bruger vi meget tid på at finde ud af hvad det er, kunden helt specifikt vil have, så vi er enige med kunden om arbejdets omfang. På den måde undgår man utilfredse kunder, siger han.
Endelig har Fyns Karosseribyg A/S et selvstændigt lager, der styres af en medarbejder.
- Alle dele er forsynet med stregkoder, og alle medarbejdere har et kort med stregkode på hver opgave. Dermed har vi styr på lageret hele tiden.
- Der leveres også reservedele ud af huset, og ved at have styr på lageret kan vi også ser-vicere reservedelskunder meget bedre, ser han.
Mange ny-indkøbI alt der beskæftiget 16 medarbejdere på værkstedet og fire i administrationen.
Indehaver Michael Thomsen lægger ikke skjul på at det går godt for tiden. Mange trans-portfirmaer får leveret nyt materiel og specielt på kranområdet mærker man i Søndersø, at der sker en del nyindkøb af lastvognskraner. Noget der smitter af i form af flere påbygnin-ger.
-----