Fleksibelt materiel - et must i en moderne trans-portvirksomhed
Specialopgaver kræver specielt materiel, men skal man samtidig minimere tom-kørslen kræver det, at materiellet er fleksibelt - løsningen kan være en lad-optimeret trailer
Vejle-virksomheden Brdr. Larsen Transport A/S har på grund af nye transportopgaver, der kræver mere specialiseret materiel, fået konstrueret en ny ladoptimerings-trailer, der både kan anvendes til autotransport og til transport af mere almindeligt gods.
Den nye trailer er af mærket Kel-Berg og er leveret af Lastas i Hedensted, der har ladet datterselskabet Molgjer Vognfabrik stå for selve opbygningen over bunden.
Til Trans Inform udtaler direktør Anders K. Larsen, at produktion af dobbeltdæk netop er et af nicheområderne hos Molgjer Vognfabrik.
Traileren er i princippet en helt åben ligeud-trailer, hvor der er monteret seks tårne og et ekstra dæk, der er delt i to sektioner.
Smart transportløsningDette ekstradæk er beregnet til transport af rullende materiel som f.eks. biler, og det at dækket er delt i to sektioner betyder, at man kan køre med ekstradækket oppe på halvde-len af trailerens længde, mens den anden sektion blot ligger nede i bunden.
Det smarte er, at transportfirmaet er i stand til f.eks. at laste fem biler i den ene vej og ek-sempelvis laste forskellige byggeelementer eller stålprodukter den anden vej - en stræk-ning der måske ellers skulle køres tom, fordi en rigtig autotransport ikke kan benyttes til almindelige transporter.
Hos Brdr. Larsen Transport i Vejle siger direktør Søren K. Larsen, at den nye ladoptime-ringstrailer allerede har indfriet forventningerne.
- Det er en smart transportløsning for os siger direktøren.
Som trækkraft til den nye Kel-Berg specialtrailer har Brdr. Larsen Transport fra IVECO i Vejle fået leveret en ny IVECO Stralis 430 Megatrækker.
-----