23948sdkhjf

Scania fornyr resten af sit program

Om kort tid kommer de nye P og T versioner fra Scania

Om kort tid kommer de nye P og T versioner fra Scania



Kun et halvt år efter, at R-serien blev lanceret til afløsning af 4-seriens landevejsmodeller, kompletteres programmet fra den svenske producent nu med P og T serien, der afløser resten af 4-serien. Muligvis er det sidste gang, at vi får en ny T model at se. Markedet for torpedobyggede lastbiler er nemlig stærkt vigende.

I det fremtidige Scania modulsystem findes der ca. 450 grundmodeller, der samtidig byder på større valgmuligheder end nogensinde. Totalvægtene begynder ved 16 ton og går el-lers der op ad.

Fra Scanias side er segmenteringen sådan, at P- og R- serien (frembyggede førerhuse) er konstrueret for alle tænkelige transporttyper, fjerntrafik, bygge- og anlægskørsel samt di-stribution, mens T- modellerne er beregnet på fjerntrafik samt bygge- og anlægskørsel. Men mon ikke, der er nogle der vælger en T-model til f.eks. distribution, hvis de vægter komforten højt og kan nøjes med en forvogn.

5-cylindret motor til de lette modeller

Som noget nyt - og ganske atypisk - har Scania lanceret en ny 5-cylindret motor, og med den yderligere fastslået modulsystemet - den anvender nemlig samme stempel som både 12 liters og 16 liters motoren. Smart nok. Jeg har prøvekørt en Scania P310 og en toakslet P-230 begge med den nye femcylindrede motor og kan ud fra de korte testture sige, at motoren er meget velkørende.

P310 var i virkeligheden en P94 eller P114 med den nye 5-cyl. motor, som kom direkte fra Sydamerika, så der var tale om en to-akslet trækker, med et specifikationsniveau, der lig-ger noget under det nordiske. Men hvorfor skulle en fem cylindret motor ikke kunne virke effektivt. MAN kørte i en ganske kort periode med en fem cylindret motor og det blev vist ingen succes. Det har dog ikke fået Scania til at ryste i bukserne.

Den nye 9 liters motor leveres i effektstørrelser på hhv. 230 (vridningsmoment på 1050 Nm), 270 (1250 Nm) og 310 hk (1550 Nm). Slagvolumen er helt nøjagtig på 8,9 liter på den nye motor, der benytter Scanias eget motorstyringssystem med elektronisk styrede enhedsinjektorer (Scania PDE), der er af samme type som dem der benyttes på 11 og 16 liters motorerne.

Af ukendte årsager leveres den nye 9 liters motor foreløbig udelukkende i P og R serien. Først i 2005 vil det være muligt at få leveret langsnudede versioner T270 og T310. Den første af de nye Scania med den femcylindrede, motor forventes klar til levering omkring primo november måned.

På drivlinesiden har Scania nu også præsenteret sin første EURO4 version af 12 liters motoren for pressen. Den nye motor, der anvender en unik kombination af Turbocom-pound og EGR (udstødningstilbageførsel) for at klare kravene til Euro4 normen kører, sik-kert til stor glæde for mange vognmænd uden, der skal benyttes nogen for ekstra brænd-stofprodukter som f.eks. AdBlue.

Der er heller ikke specielle forhold omkring udstødningen. DT12 11 420 som den præcise betegnelse er, har ikke nogen form for filter eller katalysator. Til gengæld "æder" EURO4 kravene ca. 50 hk i forhold til den kendte EURO3 version af DT12 06 470, som også har turbocompound og som yder 470 hk.

Førerhusudvalget er nu komplet

Med introduktion af både P og T serierne er hele udvalget af Scanias hytter blevet kom-plet. Der er varianter, som stort set dækker et hvert behov. Selv behovet for et kort fører-hus til en V8 model kan nu dækkes. Her har man nemlig indført førerhusvarianten kaldet CR16, der er et dagførerhus (kaldes i dansk regi for mellemførerhus) i R-serien som stør-relsesmæssigt ligger et sted mellem et almindeligt kort førerhus uden sovekabine og et normalt sovekabineførerhus. De nye førerhuse i P og T serien omfatter en kort version kaldet CP14, der er den korteste version og som er et typisk dagførerhus. Dernæst kom-mer CP 16, som er en lidt længere version med mulighed for, at der som ekstraudstyr kan laves en hvileplads. Hertil kommer CP19L som er en regulær sovekabineversion dog med meget fladt tag til opbygning hen over førerhuset. Denne type finder typisk anvendelse til autotransporter. Endelig findes det almindelige sovekabineførerhus CP19N, der har et lidt mere rundt tag. Scania har dog i forhold til konkurrenterne DAF (CFmodel) og Volvo (FM model) et hul i udbudet.

Med introduktionen af R-serien efterkom Scania en masse ønsker fra brugerne om et bed-re førermiljø, bl.a. ved hjælp af et mere fladt gulv. Men de nye P og T hytter er også gan-ske udmærkede arbejdspladser.

Opticruise

Til hele programmet findes elleve forskelle gearkassevarianter startende med GR801, der er en almindelige rangegearkasse med otte trin og op til GRSO900R som er en range-gearkasse med en splitdel og 12 2 trin. Det højeste gear er et overgear og R viser, at det er en version med Scaniaretarder. Samtlige gearkasser i programmet kan leveres med det automatiserede gearskiftesystem opticruise

Elektroniske skivebremser er standardudstyr på alle køretøjer, luftaffjedring kan leveres til øvrige varianter. I EBSpakken er der også indbygget automatisk bremsetilpasning mellem forvognen og påhængskøretøjet, samt automatisk bremseblanding. To meget vigtige de-taljer, når der skal bremses hårdt. Som smart detalje regner EBS selv ud, hvor stor belast-ningen er på køretøjet og doserer bremsningen derefter. ESP er foreløbig kun tilgængelig på 4x2 sættevognstrækkere med luftaffjedring og er ekstraudstyr.

Motorudfordringer

At forny et helt lastbilprogram inden for et halvt års tid er en stor sag, så vi må tage hatten af for Scania, at de har kunnet gennemføre det så relativt hurtigt. Til gengæld venter der nye og store udfordringer lige om hjørnet, for det er jo ikke gjort med en enkelt motor med en maksimalydelse på 420 hk når EURO4 skal træde i kraft. Lastbilejerne skal nok påreg-ne, at også Scania skal benytte brændstofproduktet AdBlue til i hvert fald V8motorerne. Fra teknikernes side blev det på pressemødet i Koblenz også nævnt at Cursorteknikken, der er en variabel af turboladning, og som anvendes af IVECO, vil indgå i de kommende løsninger for at kunne matche kravene til Euro 4 og 5.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062