Fluen havde svært ved for alvor at tro på sit held. Vognmanden var i gang med at udvide forretningen med et lager-hotel. Og det betød, at der midlertidigt var opmagasineret nogle varer i rummet ved siden af kontoret.

Gennem en lille trækkanal fornemmede fluen en svag duft af småkager. Ganske rigtigt, den nederste papkasse i en stabel, som åbenbart skulle kasseres, var revnet og ud stak op til flere ligeledes beskadigede æsker blandede småkager. - Det kalder jeg et opsving, tænkte fluen og overvejede, hvordan den nu kunne sikre sig sit store fund.

Det var lidt mærkeligt, at der ligefrem stod fødevarer på lageret. For fluen vidste, at chefen ellers var hysterisk med hygiejne. Men det var nu heller ikke meget man havde set til ham i den seneste tid. Sommerferien havde han skåret ned til en tur til Himmelbjerget, når han ikke lige kom farende ind ad døren for at kigge i nogle papirer eller på computerskærmen, så talte han i mobiltelefon eller var ude hos håndværkerne på pladsen bagved firmaet, hvor en helt ny bygning voksede frem dag for dag.

Der var virkelig gang i sagerne denne gang. Længe havde vognmanden travet op og ned ad gulvet i sit kontor i dybe tanker, ja, han havde sågar ved en lejlighed slået ud efter fluen, hvilket den tog ham noget fortrydeligt op. Men den bar ikke nag. Der havde været møder, konsultationer, revisionen og advokaten havde været der på én gang. De kunne ellers ikke døje hinanden. Og så pludselig var det hele på plads. Der skulle udvides!

Tør du virkelig binde an med det, havde hans kone spurgt, da han var allermest i tvivl. Det var det forløsende ord.

- Ja, for pokker, havde vognmanden råbt. Jeg får aldrig sådan en chance igen. Det er nu eller aldrig!

Fluen havde før set ham opstemt og over-engageret. Normalt plejede det at gå over efter et stykke tid, men denne gang var han da helt oppe og køre.

- Det her er frugten af alt det arbejde, vi har lagt i virksomheden. Vi får kun to så store ordrer til fornuftig pris, fordi vi hele vejen igennem har holdt fast i vores kvalitet. Forstår du det! råbte han til bogholderen, som i det samme var trådt ind på kontoret med nogle papirer og endnu ikke havde mælet et ord.

- Ja, ja, skyndte bogholderen sig at svare.

De havde mange gange diskuteret opsving eller ej. Vognmanden lurede konstant på nye muligheder og var ofte på spring til at slå til, men hver gang tog han sig i det. Et eller andet tvang ham til lige at kræve en ekstra sikkerhed, en garanti for det ene eller det andet. To gange var han gået glip af oplagte muligheder for en rigtig god forretning. Han havde tøvet.

Men fluen havde flere gange hørt ham puste ud og fløjte i én bevægelse. - Gudskelov! Tænk hvis vi var hoppet på den galej, havde han sagt til sig selv, og fluen var klar over, at et projekt, han havde overvejet, efterfølgende havde vist sig håbløst.

- Din styrke er jo, at der er bund i det, når du gør noget, sagde bogholderen. Han kendte alle slagordene "Think big", "Just do it", "Kun fantasien sætter grænser" og så videre. Men han var bogholder og foretrak tal og kolonner frem for luftige ideer. Omvendt måtte han erkende, at vognmanden havde set rigtigt gang på gang, når han havde fundet på noget nyt.

- Nu har du undersøgt alt og vendt hver sten omkring både de nye ordrer og udvidelsen. Du glemte at komme hjem til gæsterne til din fødselsdag. Du droppede udlandsrejsen, du har to gange overnattet på kontoret. Ingen kan sige, at du ikke har gjort, hvad der er menneskeligt muligt. Så nu er det op til den praktiske virkelighed. Vi må se, hvad der sker.

Fluen kunne godt huske, at vognmanden havde overnattet på kontoret. Han var ganske enkelt faldet i søvn hen over skrivebordet siddende i sin kontorstol. Fluen huskede nemlig, at han havde haft et stort stykke hawaii-pizza stående, som han ikke var blevet færdig med.

Vognmanden var absolut ikke overtroisk, han kunne have sine fikse ideer og gik aldrig nogen steder uden sin lykkeskilling, men han var særdeles realistisk. Alligevel var det en følelse af noget ubestemt, der havde sagt ham, at denne gang var det rigtigt at satse. Underbevidstheden måtte have arbejdet i takt med hans vågne hjerne og samlet trådene, så han bare vidste, at nu skulle det ske.

Og fluen havde bemærket, at hans entusiasme i den grad havde smittet af på resten af firmaet, der var som om, at her kom det gennembrud, som alle uden at vide det havde ventet på. Udvidelsen, travlheden, fremdriften, duften af succes.

Fluen blev også påvirket af den gode stemning og af tanken om de mange småkager inde ved siden af.

-----