Hvem kender ikke til følgende eksempel: Når danskere går ind ad en dør, ser de sig ikke tilbage over skulderen, inden de lukker døren. De smækker den i hovedet på den, der kommer bagefter.

Sådan gør man ikke i andre lande, vi kan sammenligne os med. Dette emne har der i sommerens løb været artikler om i danske aviser - og pudsigt nok talte vi - på familiebesøg i Canada - netop om den slående forskel på - i dette tilfælde danskere og canadiere. I Canada - i lighed med i mange, mange andre lande, behandler man hinanden - kald mig bare gammeldags - med respekt. Om det så er privat, i forretninger, på restauranter, i undergrundsbaner etc. Og man mærker en oprigtig interesse, for dig/mig som person.

Et andet yderst aktuelt eksempel fra dagligdagen: Den københavnske Metro har måttet tage skilte i brug for at få folk til ikke at stå i vejen for hinanden på rulletrapper og efterlade invalider i kørestol samt kvinder med barnevogn på perronen, fordi andre tager elevatoren før dem! Grotesk!

Har vi alle udviklet os til en stor flok egoister?

Forfatteren til omtalte artikler, cand. polit og ph.d. Sanne Udsen har sat sig for at gøre oprør mod danskernes dårlige manerer, det sker bl.a. i en bog, som omhandler vor mangel på takt og tone, den måde, vi behandler hinanden på i det daglige. Det er efter forfatterens mening yderst kritisabelt.

I bogen skitserer Sanne Udsen følgende scenario:

-På vej ud fra bageren holdt jeg døren for en dame med krykke. Ikke en ældre skrøbelig dame, men dame som du og jeg, der så ud til at være kommet til skade. "Undskyld", sagde hun og smilede til mig. "Det hedder da ikke undskyld, det hedder tak," påpegede jeg. "Ja, men jeg blev bare så forvirret. Den slags er man jo ikke vant til," forklarede hun vel ude på gaden. Nej, den slags er man sandelig ikke vant til. Holde døren for en dame med krykke? Eller en dame uden krykke?

Hvornår har du sidst holdt døren for en dame - for nogen i det hele taget? Hvorfor er det "gået af mode", at en mand f.eks. holder bildøren for en kvinde? For vildt! Er det i ligestillingens hellige navn.

Danskerne kan altså betragtes som det mest uhøflige folkefærd i den såkaldt civiliserede verden. Men hvorfor? Er det fordi vi er blufærdige - forlegne. Tør vi ikke give slip på os selv - er det for "tæt på" for eksempel, at gøre som eksempelvis i mange engelsk-sprogede lande, hvor man giver udtryk for, at man er glad for at møde dig som person: I am very pleased to meet you. Kunne vi ikke lære at sige -det glæder mig at hilse på dig? Grunden til at vi ikke har sådanne vendinger i det danske sprog, er vel ganske enkelt, at vi ikke har følt behov for at opfinde dem!

I stedet véd vi måske ikke lige hvordan vi skal tackle en sådan situation - og får måske fremstammet et eller andet øh, øh, øh ...

Paradoksalt siger danskerne - sammen med de øvrige skandinaver - efter et måltid, tak for mad - et begreb, man ikke støder på i mange andre lande.

Når det har noget med mad at gøre, kan vi kølige skandinaver åbenbart godt være høflige!

Ha' det godt - og vær god ved dig selv - og alle andre til vi ses igen !

-----