23948sdkhjf

Vigtigt med åbenhed mellemsamarbejdspartnerne

Danske Trælast A/S er en handelsvirksomhed. De har ingen egen produktion men køber varer, som de sælger med serviceydelser fra 225 helejede salgsbutikker i Norden.

- Vi er i øjeblikket inde i en udvikling, der går mod større centralisering af visse områder, hvoraf indkøb er det væsentligste, fortæller direktør Ole Michael Jensen. Udviklingen startede for tre år siden, hvor vi gennemførte første fase, og nu er vi i færd med næste skridt, hvor vi samler endnu flere funktioner på koncernniveau. Det ultimative mål er at optimere effektiviteten og dermed opnå nogle omkostningsbesparelser. Og det går foreløbigt godt, vi har haft stor succes sammenlignet med vore konkurrenter.

- Danske Trælasts anslåede, årlige køb - direkte og indirekte ? af transportydelser ligger på omkring 1,5 milliarder kroner på årsbasis. Men det er meget svært at sige et nøjagtigt tal for, hvor meget transport vi køber, fordi transporten i de fleste tilfælde ? i hvert fald indtil videre ? har været indregnet i produktprisen. Varen er blevet solgt leveret til os. Derfor har vi ikke haft styr på transportudgiften.

Samordning med partnerne

- Men det vil vi nu til at interesserer os for. Samtidig med at vi forsøger at optimere effektiviteten i eget hus, når vi for eksempel samordner hele koncernens indkøb på et sted, så vil vi også kræve, at vore samarbejdspartnere gør det samme, for at sikre, at alle led i kæden tjener bedst muligt. Derfor vil et område som transport være noget, vi fremover vil fokusere på. Og kan vi spare nogle penge på den konto, er vi interesseret i det. Det kan så betyde, at vi i forbindelse med levering af visse varegrupper selv skal ud og finde en transportleverandør, som vi kan samarbejde med. Og der vil det være de samme fokusområder, vi kigger på: Altså er der tale om en effektiv virksomhed, og er prisen i orden, - de to ting hænger sammen. Grundtanken er, at vi ved åbenhed med samarbejdspartnerne bygger lange relationer, hvor vi sammen effektiviserer samarbejdet ved at fjerne unødvendige arbejdsgange, ved at agere optimalt overfor hinanden og ved at lade den part, der kan gøre tingen bedst, gøre det.

Åbenhed er vigtig

Når vi skal indgå en samarbejdsaftale ? for eksempel for transportområdet, lægger vi først og fremmest vægt på, at der bliver talt lige ud af posen. Åbenhed er en vigtig forudsætning for at man kan finde frem til et godt samarbejdsgrundlag, som begge parter kan være tilfreds med. Vi snakker ikke kun priser men omkostninger generelt. Vi har selv gennemført en voldsom effektiviseringsproces, som har sparet mange unødvendige udgifter, og vi vil forvente, at vore samarbejdspartnere er interesseret i at gøre det samme. Vi skal samarbejde med færre på sigt, men dem der bliver tilbage vil få større vækst. Vi vælger ligeså gerne en mindre leverandør som en større, fordi der ofte er større fleksibilitet og kortere beslutningsvej i en lille virksomhed.

Udsigt til mere transport

Og vi stiller store krav. Altså åbenhed og ærlighed, og så at effektiviteten er højt prioriteret. Markedet bliver jo ikke mindre af det vi gør, og heller ikke transportbehovet. Snarere tværtimod og vi har en markedsandel på ca. 10 procent i Norden og ca. 20 i Danmark. Så selvom vognmændene har os som kunder i dag, vil situationen sagtens kunne udvikle sig til, at der i fremtiden bliver mere at transportere for Danske Trælast, lyder det opmuntrende budskab fra Ole Michael Jensen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062