Outsourcing og udbud bliver et stadigt mere almindeligt fænomen indenfor transportbranchen og da de ofte lidt komplicerede processer kræver en tilvænning både for så vidt angår udformning og agering, havner resterne af et samarbejde ikke sjældent i retten.

Dette var også tilfældet i en sag, hvor Sø & Handelsretten den 3. marts i år afsagde dom. Da dommen de seneste uger er "opfanget" af de trykte og elektroniske medier, finder jeg anledning til nedenfor at kommentere essensen af sagen

Sædvanligvis forsøger vi jo her i spalterne i diskretionens hellige navn at sløre identiteten af de aktører, der har taget del i en afsluttet retssag, og selvom aktørernes navne allerede har været omtalt, vil jeg dog vanen tro følge op på denne tradition

Sagen vedrørte i korthed spørgsmålet om et vognmandsfirma ("vognmand 2") havde handlet ansvarspådragen og i strid med markedsføringslovens § 1 og 10 i forhold til et andet vognmandsfirma ("vognmand 1") og om vognmand 2 havde misligholdt en aftale om, at parterne skulle samarbejde om udførelsen af en større transportopgave.

De nævnte regler i markedsføringsloven har følgende ordlyd:

"§ 1 Loven gælder i privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, som kan sidestilles hermed. Der må i sådan virksomhed ikke foretages handlinger, som strider mod god markedsføringsskik.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler om god skik på det pågældende område

§ 10 Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.

Stk. 2. Har den pågældende fået kendskab til - eller fået rådighed over - virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbudet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør.

Stk. 3. Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller eller lignende, må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil.

Stk. 4. Erhvervsdrivende må ikke benytte en erhvervshemmlighed, såfremt kendskab til eller rådighed over den er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser."

En større dansk producent havde i begyndelsen af 2000 outsourcet en række logistik og oplagringsopgaver til et dansk speditionsfirma. Til at udføre transporterne fra henholdsvis Danmark og Schweiz til speditørens terminal i Frankrig, havde speditøren hyret vognmand 1, og da denne ikke selv havde den fornødne ekspertise til at forestå transporterne fra Schweiz, antog han vognmand 1, som underfragtfører, og de to vognmandfirmaer afgav herefter et samlet tilbud til speditøren.

Den 28. februar 2001, hvor transporterne på ny blev udbudt, blev der af speditøren udsendt udbudsmateriale til 13 transportvirksomheder, herunder til begge vognmænd.

Vognmand 1 bød igen på opgaven med vognmand 2 som underfragtfører, men det delikate var, at vognmand 2 også ? og i første omgang uden at vognmand 1 var klar over det ? afgav bud med et schweizisk firma som underentreprenør.

Den 8. marts 2001 sendte vognmand 1 en e-mail til vognmand 2 med teksten: "Her er et par filer, som du kan kigge på. Vi tales ved." Over teksten var anført "fortroligt!!!!" De vedhæftede dokumentfiler var "The Tender Document.doc; Supplier questionaire.doc".

Den 12. marts 2001 fremsendte vognmand 2 sine priser for underleverance til vognmand 1 til brug for dennes tilbudsgivning til Speditøren.

Resultatet af tilbudsgivningen blev, at vognmand 2 og dennes schweiziske samarbejdspartner fik kontrakten, og vognmand 1, der således blev sendt ud i mørket, krævede herefter 660.000 kroner i erstatning af vognmand 2 for mistet indtjening. I anden række krævede vognmand 1 for det tilfælde, at man ikke kunne få erstatning for mistet fortjeneste 245.000 kroner til dækning af de omkostninger, der var afholdt i forbindelse med tilbudsgivningen.

Et af sagens afgørende spørgsmål var, hvornår vognmand 2 havde fortalt vognmand 1 om sin egen tilbudsgivning, og om dette forklarede vognmand 1 i retten, at han kort før de to vognmænd skulle mødes på transportmessen i Herning den 21. marts fik at vide, at også vognmand 2 var indbudt til at byde.

Vognmand 1 fik en fornemmelse af, at Vognmand 2 havde gang i et eller andet ? at der var nogen, der kiggede ham over skulderen. Vognmand 2 sagde noget om, at den schweiziske speditør jo var et stort og velrenommeret firma, og at det kunne være en god idé at koble dem på som officiel tilbudsgiver. Vidnet syntes, det lød malplaceret. De røde advarselslamper lyste, men han ville ikke give afkald på sine muligheder for selv at afgive tilbud. Samtalen fandt sted umiddelbart før transportmessen i Herning, hvor de havde aftalt at mødes, men han sagde til Vognmand 2, at han ikke, hvis de ikke havde rene linier, ville mødes med ham på messen, hvor der skulle indkøbes for store beløb. Vognmand 2 fortalte ham så, at han havde følt sig tvunget til også at afgive tilbud som underleverandør for Den schweiziske speditør, men at de priser, han havde givet til Den schweiziske speditør, var højere end de priser, han havde givet til vidnet. Han fremsendte herefter på vidnets forlangende en telefax med disse priser, som ganske rigtig var højere.

De mødtes på transportmessen, hvor de besøgte forskellige leverandører af sætte- og lastvogne. De talte også om det, der var sket, og vidnet var lidt bitter, da han mente, at Vognmand 2 efter de mange års venskab burde have indhentet vidnets tilladelse, før han afgav tilbud til Den schweiziske speditør. Men Vognmand 2 sagde, at vidnet ville få det samme antal transporter eller flere, hvis Den schweiziske speditør/ vognmand 2 vandt udbudsrundet. Vidnet betragtede det som en aftale, og på grund af venskabet overvejede han ikke at få aftalen formaliseret. Vognmand 2 fortalte ikke, at vognmand 2 selv var tilbudsgiver.

Til støtte for vognmand 1' version af messedrøftelserne, havde man i retten indkaldt to repræsentanter for trailerfirmaer, der deltog i messen, og de var nogenlunde sammenfaldende enige i den version, vognmand 1 havde afgivet, nemlig at de to senere kamphaner var enige om at lave et samarbejde omkring Speditøren og havde givet udtryk for dette.

En anden lidt kuriøs ting, som sagen vedrørte var det forhold, at vognmand 2' svar i det "Supplier Questionnaire" og "The Tender Document" som skulle indgives med tilbuddet på afgørende punkter var besvaret ens af vognmand 1 og vognmand 2 ? efter at vognmand 2 havde haft lejlighed til i forbindelse med det fælles tilbud med vognmand 1 at se, hvordan denne havde besvaret spørgsmålene.

Om dette sammenfald forklarede vognmand 2 bl.a. i retten, at denne tilnærmelsesvise "afkalkering" mest var sket af praktiske årsager og, at der i øvrigt ikke ? heller ikke på transportmessen ? fra hans side var afgivet noget bindende løfte om, at vognmand 1 skulle medvirke, hvis vognmand 2 fik kontrakten.

Retten slog indledningsvist fast, at oplysningerne i vognmand 1's tilbudsmateriale, The Tender Document og Supplier Questionnaire, der var bestemt til at komme til kendskab for andre udenfor virksomhedens rammer, skønnedes ikke at have haft en sådan karakter, at de kunne betegnes som erhvervshemmeligheder, jf. markedsføringslovens § 10, stk. 1.

Ved ubeføjet at have benyttet oplysningerne i tilbudsmaterialet, som blev sendt til Vognmand 2 på dennes anmodning, i sin egen tilbudsgivning til Speditøren, fandtes vognmand 2 at have handlet ansvarspådragende og i strid med markedsføringslovens § 1, smh. med § 10, stk. 3.

Vognmand 2 fandtes endvidere at have handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, ved ikke på et tidligere tidspunkt i forhold til samtalerne mellem de to vognmænd den 21. marts 2001 at have givet vognmand 1 en fyldestgørende orientering om sin position i tilbudsfasen.

Retten fandt efter bevisførelsen, hvorunder der ikke fremkom nogen oplysning, der kunne give holdepunkt for en anden vurdering, forudsætningsvist at vognmand 1, der selv vurderede at stå i en fordelagtig position med sit tilbud, og som afgav tilbudet efter at være blevet informeret af vognmand 2 om dennes tilbudsgivning samme med den schweiziske speditør, også ville have udarbejdet og afgivet dette, selvom man på det tidligere tidspunkt havde været vidende om vognmand 2 's deltagelse. Under disse omstændigheder, hvor omkostningerne til udarbejdelse af tilbudet således ville være afholdt under alle omstændigheder, og hvor vognmand 1 på grundlag af de efter tilbudsrundens afslutning forekomne oplysninger og den af speditøren afgivne forklaring ikke havde bestridt, at transportordren uafhængigt af vognmand 2 's handlemåde ville være gået til en anden tilbudsgiver, fandt retten ikke, at vognmand 1 kunne gøre omkostningerne eller nogle af disse gældende mod vognmand 2.

Retten fandt det ikke bevist, at samtalerne mellem vognmand 1 og vognmand 2 om parternes fremtidige samarbejde på messen i Herning den 21. marts 2001 førte til en aftale af en sådan konkret karakter, at vognmand 1 med henvisning til vognmand 2 's manglende opfyldelse heraf havde grundlag for at rejse et erstatningskrav. Efter de afgivne forklaringer sammenholdt med oplysningerne om parternes mangeårige bekendtskab og baggrunden for samtalerne, der fandt sted på vognmand 1's initiativ med reference til den af vognmand 1 kort før samtalen erkendte kendsgerning, at Vognmand 2 udover at optræde som vognmand 1's samarbejdspartner og underleverandør under udbudsrunden tillige var tilbudsgiver i samarbejde med Den schweiziske speditør, fandt retten det imidlertid betænkeligt, at fastslå, at samtalerne havde en sådan karakter og et sådant indhold, at vognmand 1 med rette kunne have den bestemte opfattelse, at det var parternes fælles forståelse, at de også skulle samarbejde om transporterne efter kontraktindgåelse med Speditøren, uanset hvem af de, der eventuelt måtte blive Speditørens kontraktpartner.

Det lagdes efter vognmand 1's forklaring og sagens øvrige oplysninger, herunder indholdet af et referat fra generalforsamlingen hos vognmand 1 den 18. april 2001, endvidere til grund, at vognmand 1 faktisk havde den nævnte opfattelse. Det var endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at vognmand 2, der jævnligt var i kontakt med vognmand 1, fra hvem han fik forespørgsler om en konkretisering af parternes fremtidige samarbejde, var klar over vognmand 1's forudsætninger. Det lagdes yderligere til grund, at vognmand 2, også efter at det efter det oplyste den 11. maj 2001 var blevet klart, at vognmand 2 var den nye kontraktshaver, undlod at medvirke til, a det blev afklaret, at vognmand 1's forudsætninger ikke stemte overens med hans egne. Det lagdes endelig til grund, at vognmand 2 var klar over vognmand 1's dispositioner i anledning af såvel den eksisterende transportaftale som forventningerne til en fornyelse af aftalen eller et samarbejde med vognmand 2.

Retten fandt under disse omstændigheder, at vognmand 2 havde pådraget sig et medansvar for det af vognmand 1 lidte tab, opgjort som vognmand 1's forringede indtjening som en følge af i en periode kun i reduceret omfang at have haft transportopgaver for andre potentielle kunder samt i øvrigt som virksomhedens forøgede omkostninger ved at have disponeret i tillid til forudsætningerne om det fortsatte samarbejde, der ikke blev realiseret.

Efter et samlet skøn over sagens omstændigheder fastsattes størrelsen af det tab, som vognmand 2 som følge af det anførte måtte godtgøre til vognmand 1 til kr. 75.000,00.

Dommer er nogle steder blevet kaldet principiel. Det kan måske diskuteres, men i hvert fald kan man endnu engang konstatere, at uanset om man vinder en principiel sejr, er det ikke nødvendigvis noget, der behøver at give det helt store udslag på bundlinien. I sagen var der jo udtaget stævning for 660.000 kroner, og resultatet på de 75.000 kroner må vel siges at være et relativt set ret magert udbytte, særligt set i lyset af, at vognmand 1 selv havde opgjort sine egne tilbudsomkostninger til mere end det tredobbelte.

-----