Ikke engang politikerne har været ude af starthullerne med større sommerprøve-balloner eller vilde ideer, som jo plejer at være relativt omkostningsfrie i sommerpausen.

Den største tummel var vist Margrethe Aukens valg af gruppe-tilhørsforhold i EU-parlamentet, hvor hun i øvrigt også kom med i transportudvalget.

Heller ikke det nye hollandske EU-formandskab skabte megen blæst omkring sig i sit valg af satsnings-områder. Transporten er med, men tilsyneladende mest i form af en satsning på nærskibstrafikken, som vist skal være en slags miljø-spydspids.

Det er sikkert ingen skade til, at nationen får et åndehul, hvor man kan løsne spændingerne en smule og samle kræfter til en ny fight. For vi befinder os jo i en tid, hvor man ikke kan tillade sig at ligge på den lade side ret længe ad gangen.

For lige så roligt, som hjemmemarkedet har kunnet tage på tingene i de sidste par uger eller tre, lige så travlt har der været på de udlandskonkurrerende dele af erhvervslivet.

Det bliver sværere og sværere at opretholde specielle danske traditioner så som industriferien og egne særlige afgiftssystemer.

Der er noget symptomatisk over, at det nu står klart, at grænsehandelen nok snart tvinger politikerne til at gøre noget alvorligt ved ølafgifterne. Ikke fordi det politisk er besluttet, at det er en fornuftig ting, men fordi markedet tvinger dem til at reagere ? og vi ved jo, at ingen regering har lyst til at give afkald på indtægts-galopperende afgifter som de oven i købet kan have en sundhedsmoralsk grund til at forsvare. Også registreringsafgiften på biler er under beskydning, men da det er en EU-tanke i sin vorden, er der nok mange år til, at bilejerne kan forvente at slippe af med den form for afgift.

Men det viser, at der er områder, hvor den traditionelle tankegang er under påvirkning af kræfterne udefra ? ligesom vi selv er med til at påvirke vore naboer.

På lang sigt er det næppe muligt eller hensigtsmæssigt at opretholde den kraftige beskatning af arbejdsindkomsterne. Men det interessante er, at det ikke er noget som ideologer eller politiske strateger står for ? medmindre nogen da vil vende tilbage til den selvdøde kommunisme. Det er markedskræfterne, der stille og roligt presser udviklingen i en bestemt retning, som har en utrolig tendens til ende med en mere effektiv balance.

Så er det op til politikerne og demokratiet at forme udviklingen på en acceptabel måde.

For erhvervslivet og ikke mindst transporten, der ofte er omviklet med en stribe af regler og bånd, er det afgørende, at se de store linjer. Det kan godt være, at rammerne på nogle områder er lige lovligt snævre for danske virksomheder. Der er meget vi ikke må og meget vi er forpligtet til som vore udenlandske konkurrenter ikke er hæmmet af.

Regeringen har dog gjort sit for at lette på nogle af de selvpåførte byrder og så længe transporterhvervet og regeringen kan trække i nogenlunde samme retning, er der plusser at hente.

Der er næppe noget område, hvor transporterhvervet ikke er i skrap konkurrence, men vi befinder os i en situation, hvor vi har gode kort på hånden i form af viden, iderigdom og effektivitets-traditioner. Det bliver der mere brug for end nogensinde som verden ser ud, og det er vores store chance ? især hvis vi både kan stå fast og samtidig udvikle vores know-how lidt hurtigere end de andre.

-----